Bankkonto: typer, oprettelse og hvad der kræves

Hvilke typer bankkonto findes der?

En bankkonto er i lovens sprog en betalingskonto: en konto, der er oprettet i en eller flere forbrugeres, erhvervsdrivendes eller foreningers navne for at gennemføre betalinger. Den person, kontoen står i navn på, kaldes i daglig tale kontohaveren. Betalingsloven bruger i stedet ordet bruger om den, der betaler eller modtager penge gennem en betalingstjeneste.

I praksis vælger du mellem fire grupper:

• Konto til den daglige økonomi. Forbrugerportalen forbrug.dk kalder dem anfordringskonti: konti, du kan hæve på, når det passer dig, for eksempel en lønkonto og en budgetkonto. Her løber løn, overførsler og kortbetalinger igennem.
• Basal betalingskonto. En konto i danske kroner med de grundlæggende betalingsfunktioner, som alle pengeinstitutter har pligt til at tilbyde. Læs mere om retten til en basal betalingskonto.
• Basal indlånskonto. En enkel konto efter god skik-bekendtgørelsen, hvor det årlige gebyr har et loft.
• Konti med flere eller særlige ejere. En konto, I deler som par eller familie, en konto i et barns navn eller en konto, hvor bestemte penge holdes adskilt af hensyn til kreditorer.

Ingen af typerne er et særligt produkt, du skal købe for at få offentlige udbetalinger. En NemKonto er en almindelig konto, som du selv har valgt til penge fra det offentlige, og du kan pege på en konto, du allerede har.

Hvad skal du bruge for at oprette bankkonto?

Banken skal vide, hvem du er, før den åbner kontoen. Det følger af hvidvaskloven § 11: for en fysisk person skal identitetsoplysningerne omfatte navn og CPR-nummer, eller fødselsdato, hvis du ikke har et CPR-nummer. Oplysningerne skal kontrolleres mod en pålidelig og uafhængig kilde, for eksempel et elektronisk ID.

Derfor beder banken om billedlegitimation og dit CPR-nummer. Det er en pligt, ikke et salgsgreb. Kan banken ikke gennemføre kontrollen, skal kundeforholdet afbrydes, og der må ikke laves flere transaktioner (hvidvaskloven § 14, stk. 5). Læs mere om, hvorfor banken skal have dit CPR-nummer.

Banken skal også gemme en kopi af dokumentationen. Finans Danmark henviser til hvidvasklovens § 30, og oplysningerne skal opbevares i mindst 5 år efter, at kundeforholdet er slut. Har du konti i flere banker, skal du legitimere dig i hver enkelt af dem, også selv om du allerede er kendt et andet sted.

Loven kræver desuden, at banken vurderer formålet med kundeforholdet og følger det løbende. Derfor bliver du ofte spurgt, hvad kontoen skal bruges til, og hvor pengene kommer fra. Svar konkret: løn fra en arbejdsgiver, SU, pension eller opsparing.

Er du ny i Danmark, har vi samlet reglerne på engelsk under open a bank account in Denmark. Den officielle portal Life in Denmark nævner pas, kørekort eller sundhedskort som ID og en ansættelseskontrakt eller et invitationsbrev, og den skriver, at kravene kan variere fra bank til bank.

Kan du åbne en bankkonto online?

Det afhænger af banken, men loven står ikke i vejen. Hvidvaskloven nævner selv elektroniske identifikationsmidler og sikre former for fjernidentifikation som eksempler på en pålidelig og uafhængig kilde. Det giver banken et lovligt grundlag for at kende dig uden at møde dig ved et skrivebord.

Om din bank tilbyder bankkonto online, og til hvem, er bankens eget valg. Ingen regel kræver, at oprettelsen skal kunne ske digitalt. Har du hverken MitID eller et dansk CPR-nummer, må du regne med at møde op med papirerne.

Når kontoen er oprettet, får du et registreringsnummer og et kontonummer, som du giver til arbejdsgiver og andre, der skal betale til dig. Til betalinger fra udlandet bruger du kontoens IBAN. Vil du vide, hvor tallene står, så læs om registreringsnummeret og om selve kontonummeret.

Din ret til en basal betalingskonto

Pengeinstitutter skal tilbyde en forbruger en basal betalingskonto i danske kroner, medmindre åbningen ville stride mod hvidvaskloven. Det står i § 11 i lov om betalingskonti og basale erhvervskonti (LBK nr. 1462 af 18. november 2025). Retten gælder forbrugere med lovligt ophold i et land i EU eller EØS og forbrugere uden opholdstilladelse, som ikke kan udsendes.

Banken kan kun afslå af fire grunde:

1. Du kan ikke påvise en reel interesse i kontoen.
2. Du har allerede en dansk betalingskonto med de samme grundfunktioner, medmindre du har fået besked om, at den bliver lukket.
3. Du har begået strafbare handlinger mod banken.
4. Du har opført dig krænkende eller forstyrrende over for kunder eller ansatte.

Finanstilsynet skrev i juli 2023 til bankerne, at listen er udtømmende. En registrering i RKI eller manglende fast adresse er derfor ikke en lovlig grund til afslag. Mindreårige har samme ret som voksne, men for børn under 13 år kan banken kræve, at der er et reelt behov, for eksempel en arbejdstilladelse.

Banken skal åbne kontoen eller give afslag hurtigst muligt og senest 10 arbejdsdage efter, at den har modtaget en fuldstændig ansøgning. Et afslag skal begrundes gratis på papir eller et andet varigt medium, og det skal fremgå, at du kan klage til Det finansielle ankenævn og kontakte Finanstilsynet. Siden 1. januar 2026 må banken desuden ikke forskelsbehandle forbrugere på grund af nationalitet eller bopæl (§ 8 a, indsat ved LOV nr. 1638 af 16. december 2025).

Kontoen skal give adgang til de grundlæggende funktioner: indbetalinger, kontanthævning ved kassen og i pengeautomater både inden for og uden for åbningstiden, direkte debiteringer som Betalingsservice, betaling med kort også på nettet og overførsler, herunder faste overførsler. Banken må ikke gøre kontoen betinget af, at du køber andre ydelser eller aktier i banken, bortset fra aktier, der er en betingelse for overhovedet at være kunde.

Banken kan opsige en basal betalingskonto, men kun af bestemte grunde, for eksempel hvis der ikke har været transaktioner i over 24 måneder i træk, hvis kontoen bruges til erhverv, eller hvis du har givet urigtige oplysninger. Opsigelsen kræver mindst 2 måneders varsel og en gratis skriftlig begrundelse. Ved kriminel brug eller urigtige oplysninger kan den få virkning med det samme.

Basal indlånskonto: konto med et loft over gebyret

Ved siden af den basale betalingskonto findes den basale indlånskonto i god skik-bekendtgørelsen (BEK nr. 330 af 7. april 2016, § 15). Et pengeinstitut kan ikke uden en individuel og saglig begrundelse nægte en privatkunde sådan en konto, og begrundelsen skal du have på papir, hvis du beder om den.

Kontoen skal som minimum kunne bruges til at sætte kontanter ind og hæve dem, hvor banken må begrænse besøg ved kassen til én gang om ugen. Du skal kunne betale med et debetkort med saldokontrol, eller med et hævekort, hvis banken ikke har sådan et debetkort, og du skal kunne modtage overførsler.

Gebyret har et loft: kontoen er gratis eller koster højst et fast beløb om året, uanset hvor mange transaktioner du laver. I bekendtgørelsen står grundbeløbet som 180 kr. om året, og det reguleres én gang årligt pr. 10. januar efter Danmarks Statistiks nettoprisindeks. Finanstilsynet offentliggør det regulerede beløb, og banken skal kunne fortælle dig, hvilket gebyr den tager i dag.

Bland ikke de to konti sammen. Den basale betalingskonto har intet kroneloft, kun et krav om, at den er gratis eller koster et rimeligt gebyr. Loftet med de 180 kr. og den årlige regulering gælder den basale indlånskonto. Folketinget har med LOV nr. 764 af 8. september 2026 givet ministeren hjemmel til at fastsætte regler om, at mindreårige kan oprette en basal indlånskonto uden værgens samtykke. Hjemlen er ikke i sig selv en ret: den bliver først til en, når ministeren har fastsat reglerne i en bekendtgørelse. Indtil da er det værgen, der opretter kontoen.

Hvad koster en bankkonto, og hvad skal banken fortælle dig?

Ingen offentlig regel siger, at en bestemt kontotype altid er gratis. Reglerne om pris er disse: den basale betalingskonto skal være gratis eller koste et rimeligt gebyr, den basale indlånskonto har et årligt loft, og du må ikke betale for at opsige en konto, der er over 6 måneder gammel. Alt andet står i bankens prisliste.

Hvad der er et rimeligt gebyr for en basal betalingskonto, afhænger efter loven af indkomstniveauet i Danmark, af hvad danske konti gennemsnitligt koster, og af bankens omkostninger plus en rimelig fortjeneste. Loven sætter ikke et kronebeløb.

Til gengæld har du ret til at se prisen, både før og efter. Banken skal udlevere et gebyroplysningsdokument senest samtidig med, at I indgår aftalen om kontoen, på papir eller et andet varigt medium. Dokumentet skal altid være tilgængeligt i filialen og på bankens hjemmeside med en ordliste, og du kan få det gratis på papir.

Mindst én gang om året skal banken gratis give dig en gebyropgørelse. Den viser alle gebyrer pr. ydelse, hvor mange gange du har brugt ydelsen, de samlede beløb og både overtræksrenten og indlånsrenten. Gebyrer, du har betalt kontant ved kassen, står dog ikke på oversigten, skriver Finans Danmark, så gem kvitteringen.

Vil du sammenligne, så finansierer Finans Danmark siden Basalbetalingskonto.dk. Den viser hver banks pris for at åbne en basal betalingskonto, de årlige omkostninger, prisen på kortet og prisen for at hæve ved kassen, i bankens egen automat eller i en anden dansk banks automat. Se også vores gennemgang af konti uden fast årsgebyr og af, hvordan du holder bankgebyrerne nede.

Ændrer banken vilkårene til din ulempe, skal den give dig besked mindst 2 måneder før, ændringerne træder i kraft. Du kan så opsige kontoen med det samme og uden at betale for det (betalingsloven § 74).

Eksempel: må banken tage gebyr, når du lukker kontoen?

Betalingsloven § 75 sætter rammerne. Du kan opsige uden varsel, medmindre I har aftalt et varsel, og det må højst være 1 måned. Banken må ikke tage et gebyr for opsigelsen, medmindre du opsiger inden for de første 6 måneder, og også da skal gebyret stå i rimeligt forhold til bankens omkostninger. Gebyrer, du har betalt forud, får du tilbage forholdsmæssigt.

Udregningen er enkel: et årsgebyr dækker 12 måneder, og lukker kontoen efter 3 af dem, er der 12 minus 3, altså 9 måneder tilbage, som du får refunderet. Forbrug.dk skriver det samme i hverdagssprog: det koster som udgangspunkt ikke noget at skifte bank, men har du haft kontoen i mindre end 6 måneder, kan du komme til at betale for at få den lukket.

Finans Danmark skriver, at det er gratis at flytte en almindelig indlånskonto, hvis du har haft den i mere end 12 måneder. Det er en udmelding fra branchen og strengere for dig end loven, hvor grænsen er 6 måneder. Læs om, hvad et bankskifte kan koste, og om, hvor længe flytningen tager.

Fælleskonto, børnekonto og konti efter et dødsfald

Fælleskonto. Står kontoen i flere navne, skal alle indehavere give samtykke, hvis kontoen skal flyttes til en anden bank. Ved et dødsfald kan også en fælles konto blive spærret, og Finans Danmark skriver, at bankernes praksis er forskellig. Læs mere på siden om fælles konti.

Børn. Er man under 18 år og ugift, er man umyndig, og værgen, typisk forældrene, handler for barnet i økonomiske forhold. Penge, værgen forvalter for barnet, skal stå på en konto i barnets navn med en påtegning om, at den er under værgens forvaltning. Fra 15 år råder barnet selv over det, det tjener ved eget arbejde, men det giver ikke adgang til at stifte gæld. Se reglerne for en konto til dit barn.

Dødsfald. Bankerne har ifølge dødsboskifteloven ret til at spærre afdødes konti, indtil der ligger en beslutning fra skifteretten. Fuldmagter bortfalder, og betalinger via Betalingsservice stopper. Læs, hvad der sker med afdødes konto, og hvad de efterladte skal gøre.

Penge, kreditorer ikke kan tage. Det er pengenes kilde og tidspunkt, ikke kontoens navn, der afgør, om de er beskyttet mod udlæg. Retsplejeloven § 513 kræver kun en særskilt konto for erstatning for tab af erhvervsevne eller forsørger. Læs mere om en kreditorbeskyttet konto og dens grænser.

Hvilken konto passer til din situation?

Tre eksempler viser, hvordan reglerne bruges i praksis. De er tænkte personer, men reglerne bag dem er lovens.

Fælles for de tre er, at retten gælder den basale betalingskonto. Ønsker du en konto med flere funktioner, er det bankens egne vilkår og prisliste, der afgør tilbuddet, og så er det dig, der må sammenligne.

Typiske fejl, når du opretter en konto

• At sige ja til en pakke uden at læse gebyroplysningsdokumentet. Dokumentet er bankens egen prisoversigt, og du har krav på det, før aftalen er indgået.
• At sende en halv ansøgning. Svarfristen løber først fra en fuldstændig ansøgning, så send ID og de oplysninger, banken beder om, på én gang.
• At lukke den gamle konto for tidligt. Lukker du en konto, der er under 6 måneder gammel, må banken tage et rimeligt gebyr.
• At glemme NemKontoen. Lukker du den konto, der er din NemKonto, så peg på den nye konto, før den gamle forsvinder.
• At bruge en basal betalingskonto til en virksomhed. Erhvervsmæssig brug er en af de grunde, banken kan opsige kontoen på.

Hvis banken siger nej, eller noget går galt

Bed først om begrundelsen på skrift. Ved en basal betalingskonto skal den være gratis og nævne, hvor du kan klage. Klag derefter til banken selv: hvert pengeinstitut har en klageansvarlig.

Får du afslag, et utilfredsstillende svar eller intet svar inden for 5 uger, kan du gå videre til Det finansielle ankenævn. Klagegebyret er 300 kr. inklusive moms, og du får det tilbage, hvis du får helt eller delvis medhold. Vores side om at klage over din bank viser vejen trin for trin.

Finanstilsynet fører tilsyn med loven om betalingskonti, og Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag mod en bank, der bryder den, blandt andet om tilbagebetaling af gebyrer, der er opkrævet uden hjemmel.

Er pengene på kontoen sikret?

Indskydergarantien dækker indestående op til 100.000 euro, som Finansiel Stabilitet omregner til ca. 745.000 kr., pr. kunde pr. bank. Pengene udbetales senest 7 arbejdsdage efter, at en bank er gået ned. Står kontoen i flere navne eller CPR-numre, gælder dækningen for hver af dem.