Netbank: sådan logger du på, og hvad du kan i din netbank

Hvad er netbank?

En netbank er den del af din bank, du selv betjener via browseren på en computer. Du ser dine konti, flytter penge, betaler regninger og læser beskeder fra banken uden at ringe eller møde op. Den samme selvbetjening findes som app på telefonen, og den kalder bankerne typisk mobilbank eller bankapp. Funktionerne overlapper i dag næsten helt, men skærmen og sikkerhedsopsætningen er forskellig.

Netbanken er en lukket side, som kun du kommer ind på, fordi du beviser, hvem du er. I Danmark sker det med MitID, som Digitaliseringsstyrelsen beskriver som Danmarks digitale ID, der fx bruges, når du skal overføre penge i netbank eller logge på borger.dk.

Netbanken er ikke en særlig kontotype. Den er adgangen til de konti, du allerede har. Har du ingen konto endnu, starter du med at åbne en bankkonto, og netbanken følger med den aftale, du indgår med banken.

Sådan logger du på din netbank

Gå altid direkte til bankens hjemmeside ved at skrive adressen selv eller bruge et bogmærke, du har lavet. Login-siden ligger på bankens eget domæne, og du skal aldrig følge et link i en sms eller e-mail for at komme dertil. Derefter vælger du login og godkender med MitID.

MitID kan du bruge på flere måder. Det almindelige er MitID appen på telefonen. Digitaliseringsstyrelsen nævner også alternativer, hvis du ikke kan eller vil bruge appen, fx MitID kodeviser og MitID kodeoplæser. Hvilken løsning du vælger, ændrer ikke på, at du skal holde den for dig selv.

Københavns Kommunes borgerservice oplyser, at du kan have tre aktive MitID apps på samme tid på forskellige enheder. Det er praktisk, hvis du bruger både telefon og tablet, men hver ekstra enhed er også en ekstra dør ind. Vores side om at logge på med MitID gennemgår opsætningen trin for trin.

MitID er et samarbejde mellem det offentlige og bankerne. Digitaliseringsstyrelsen repræsenterer staten, regionerne og kommunerne, mens pengeinstitutterne er repræsenteret ved FR I, et datterselskab af Finans Danmark. Det forklarer, hvorfor den samme identitet virker både hos banken og hos myndighederne.

Hvad kan du i netbanken?

Udvalget varierer fra bank til bank, men de fleste netbanker samler de samme grundfunktioner:

• Overførsler mellem dine egne konti og til andre, også faste overførsler. Til udlandet skal du bruge modtagerens IBAN og ofte bankens SWIFT-kode.
• Regninger: du betaler et indbetalingskort ved at taste koden fra girokortet, eller du lader regningen gå via en Betalingsservice-aftale.
• Aftaler: du ser, opretter og stopper din betalingsaftale med de kreditorer, der trækker fast hver måned.
• Posteringer og dokumenter: du finder dit kontoudtog, årsoversigter og bankens breve.
• NemKonto: nemkonto.dk oplyser, at du kan ændre din NemKonto på de fleste danske netbanker.
• Kort: spærring, nyt kort og grænser for kortbrug ligger ofte samme sted.

Har du brug for kontanter, kan netbanken ikke udbetale dem. Den viser saldoen, og selve pengene hæver du i en automat eller ved kassen. Reglerne for kontanter står på en særskilt side.

Driver du virksomhed, foregår det i en netbank til erhverv. Her bruger medarbejderne MitID Erhverv, som Digitaliseringsstyrelsen beskriver som et digitalt ID for alle typer organisationer. Er du ejer eller har fuld tegningsret, kan du ifølge styrelsen bruge dit private MitID til digital selvbetjening på virksomhedens vegne.

Hvornår er pengene fremme? Et regneeksempel

Betalingsloven sætter de ydre rammer for, hvor hurtigt en overførsel i kroner skal gennemføres. Afsenderens bank skal have kreditteret modtagerens bank senest ved udgangen af den første arbejdsdag efter, at ordren er modtaget. Lægger du ordren på en dag, der ikke er en arbejdsdag, regnes den for modtaget den følgende arbejdsdag, og banken må have et skæringstidspunkt sidst på dagen. Mange banker er hurtigere, men loven lover ikke mere end dette.

Eksemplet viser kun lovens grænse. Din bank kan tilbyde hurtigere overførsler, og det står i dens vilkår. Skal pengene til udlandet i en anden valuta, gælder EU-reglerne om omregning: banken skal før betalingen vise dig de anslåede gebyrer for valutaomregningen, beløbet i din kontovaluta og det anslåede beløb, modtageren får. Vil du selv regne efter på en kurs, kan du bruge vores valutaomregner, der viser Nationalbankens vejledende kurs og ikke bankens.

Hvem betaler, hvis nogen misbruger din netbank?

Hovedreglen i betalingsloven er klar: det er banken, der bærer tabet, hvis andre uberettiget bruger din betalingsadgang. Du kan dog komme til at hæfte for en del af det, og grænserne afhænger af, hvordan misbruget skete.

Tallene i tabellen er regnet ud fra lovens grænser og er en illustration, ikke en afgørelse i en konkret sag. Banken hæfter også, hvis du ikke kunne have opdaget tyveriet på forhånd. 375 kr. er altså ikke en selvrisiko, du altid betaler. Det er et loft, der kun gælder, når din kode faktisk er brugt.

Loven giver dig også pligter. Når du får et betalingsinstrument, skal du tage alle nødvendige skridt for at beskytte de personlige sikkerhedsforanstaltninger, der hører til, og du skal give banken besked hurtigst muligt, hvis du opdager tab eller misbrug. Pas især på opkald og beskeder fra nogen, der udgiver sig for at være banken eller en myndighed.

Når en betaling går galt

Ser du en betaling i netbanken, som du ikke har godkendt, eller som er gennemført forkert, skal du gøre indsigelse over for banken hurtigst muligt og senest 13 måneder efter, at beløbet blev trukket. Fristen følger af betalingslovens § 97.

Taster du selv et forkert kontonummer, er det sværere. Loven siger, at en betaling gennemført efter den entydige identifikationskode i ordren, altså de kontooplysninger du har angivet, regnes for korrekt gennemført. Kontrollér derfor reg.nr. og kontonummer, før du godkender. EU har vedtaget en ordning, hvor banken skal tjekke modtagerens navn mod IBAN, før du godkender en overførsel i euro. Spørg din bank, om den allerede tjekker modtagerens navn, og regn ikke med det, før banken har bekræftet det.

Er du uenig med banken bagefter, kan du klage, først til banken selv og derefter til Det Finansielle Ankenævn. Fremgangsmåden står på siden om at klage over din bank.

Dine rettigheder til oplysninger og tredjepartsapps

Efter hver hævning skal banken hurtigst muligt give dig en reference og oplysninger om modtageren, beløbet, samlede gebyrer eller renter, en eventuel vekselkurs og valørdatoen. Du kan aftale med banken, at oplysningerne kommer mindst én gang om måneden i en form, du kan gemme uændret. Det er netbankens posteringsliste og kontoudtog, der opfylder pligten for de fleste.

Banken må ikke tage gebyr for at opfylde sin oplysningspligt efter betalingslovens kapitel 6, bortset fra nogle få undtagelser. Mindst én gang om året skal du desuden have en gratis gebyropgørelse over alle gebyrer på din betalingskonto, efter lov om betalingskonti § 5. Rammeaftalen for netbanken skal være givet på papir eller et andet varigt medium, og du kan til enhver tid bede om den igen.

Har du en konto, der er tilgængelig online, har du også ret til at bruge en betalingsinitieringstjeneste eller en kontooplysningstjeneste fra en anden udbyder. Det er de apps, der samler konti fra flere banker eller sætter betalinger i gang for dig. Giv kun adgang til tjenester, du selv har valgt, og som har tilladelse.

Overførsler til udlandet fra netbanken

De fleste netbanker har en særskilt formular til betalinger til udlandet. Den kræver flere oplysninger end en indenlandsk overførsel, fordi modtagerens konto skal kunne identificeres i et andet lands system.

Til betalinger i euro inden for EU skal kontoen angives som et IBAN. Siden 1. februar 2016 må banken ikke kræve, at du oplyser BIC-koden ved grænseoverskridende betalinger i euro. Reglen kommer fra EU's SEPA-forordning og handler kun om euro. Sender du kroner, dollar eller en anden valuta, eller går betalingen ud af EU og EØS, kan banken stadig bede om BIC.

EU har også regler om straksbetalinger i euro. Banker i lande uden euroen skal senest 9. januar 2027 sørge for, at gebyret for en strakskreditoverførsel i euro ikke er højere end for en almindelig overførsel af samme type. Indtil da kan prisen være forskellig, så se din banks prisliste, før du vælger den hurtige løsning.

Når en overførsel indebærer valutaomregning, skal banken vise de anslåede omregningsgebyrer, før du godkender. Sammenlign det beløb, modtageren får, med Nationalbankens referencekurs, så kan du se omtrent, hvor stort tillægget er. Referencekursen er vejledende og ikke den kurs, du handler til.

Typiske fejl, når du bruger netbank

• At logge på via et link i en sms eller mail i stedet for at skrive bankens adresse selv.
• At godkende en MitID-anmodning, du ikke selv har startet, fordi en person i telefonen beder om det.
• At ignorere beskeden om, at MitID appen er aktiveret på en ny telefon. Digitaliseringsstyrelsen oplyser, at du altid får besked via app, sms eller e-mail, når det sker.
• At kopiere kontonummer fra en gammel faktura uden at kontrollere det, så pengene ender det forkerte sted.
• At vente med indsigelsen, til fristen på 13 måneder er tæt på.
• At lade en anden bruge din MitID, også i familien. En fuldmagt i banken er den lovlige vej.

Alternativer til netbanken

Kan eller vil du ikke bruge netbank, har du andre muligheder. Mobilbanken giver de samme funktioner på telefonen. Faste regninger kan køre automatisk via tilmelding til Betalingsservice, så du ikke skal ind og betale hver måned. Banken kan også hjælpe ved kassen eller i telefonen, men spørg til prisen, for manuelle ekspeditioner kan koste gebyr efter bankens prisliste.

Har du en basal betalingskonto, giver loven ret til at bruge kontoen til overførsler, betalinger med kort og direkte debiteringer, men ikke en bestemt teknisk adgang. Spørg banken, hvilke kanaler den tilbyder.