Netbank Erhverv: hvad virksomheder skal vide

Hvad er en erhvervsnetbank?

En erhvervsnetbank er bankens selvbetjening for virksomheder. Den ligner den private netbank, men den er bygget til, at flere personer kan arbejde i den samme virksomheds konti med hver sin adgang. Typisk kan én medarbejder lægge betalinger ind, mens en anden godkender dem, og ejeren kan se det hele. Hvilke funktioner og rettigheder der findes, afhænger af banken og af den aftale, virksomheden indgår.

Adgangen hænger sammen med en erhvervskonto. Før banken åbner en konto for en virksomhed, skal den efter hvidvaskloven § 11 kende kunden: for en juridisk person er det navn og CVR-nummer, og banken skal også finde de reelle ejere, forstå ejer- og kontrolstrukturen og vurdere formålet med kundeforholdet. Finans Danmark har sammen med Dansk Erhverv, DI, FSR og SMVdanmark udgivet en guide til, hvordan en virksomhed forbereder sig på at få oprettet en erhvervskonto.

Login: MitID Erhverv eller dit private MitID

Medarbejdere logger typisk på med MitID Erhverv. Digitaliseringsstyrelsen beskriver det som et digitalt ID for alle typer af organisationer, der gør det muligt for medarbejdere at handle digitalt på organisationens vegne. Ejere og personer med fuld tegningsret behøver ikke nødvendigvis et særskilt erhvervs-ID: styrelsen skriver, at de kan klare virksomhedens digitale selvbetjening med deres private MitID, for eksempel når en regning skal betales.

Virk.dk forklarer, at nogle virksomheder kan nøjes med det private MitID, mens andre skal have MitID Erhverv. I MitID Erhverv findes der tre administratorroller: organisationsadministrator, brugeradministrator og rettighedsadministrator, og en ledelsesrepræsentant skal godkende virksomhedens tilslutning. Det er altså virksomheden selv, der styrer, hvem der får adgang, mens banken styrer, hvad hver bruger må i erhvervsnetbanken.

Dit Netbank Erhverv-login er personligt, også når flere arbejder i de samme konti. Del aldrig et MitID mellem kolleger. Betalingsloven § 93 pålægger brugeren at beskytte de personlige sikkerhedsforanstaltninger, og en fælles kode gør det umuligt at se, hvem der har godkendt hvad.

Den netbank enkeltmandsvirksomheden bruger

En enkeltmandsvirksomhed har ikke en selvstændig juridisk person bag sig. Ejeren er virksomheden. Derfor er spørgsmålet ofte, om det er nødvendigt med en særskilt erhvervsnetbank. Banken afgør, hvilke produkter den tilbyder, men tre forhold trækker i retning af en adskilt konto:

• NemKonto. Har virksomheden et CVR- eller SE-nummer, skal den anvise en NemKonto så vidt muligt og senest ved den første offentlige udbetaling. Ifølge nemkonto.dk kræver de fleste institutter, at virksomheden har en erhvervskonto, før den kan anvises. Se mere om virksomhedens NemKonto.
• Overblik. Private og forretningsmæssige posteringer på samme konto gør regnskab og moms tungere, og udtoget for din private konto bliver til bilagsmateriale.
• Login. Som ejer kan du bruge dit private MitID til selvbetjening på virksomhedens vegne, så ét login kan række til begge dele, hvis banken tilbyder det.

Netbank til virksomheder: kontanter og regler

Erhvervsdrivende har andre regler for kontanter end private. To er særligt vigtige for den, der sidder med virksomhedens konti:

• Kontantforbuddet. Erhvervsdrivende, der ikke er omfattet af hvidvaskloven § 1, stk. 1, må ikke modtage kontantbetalinger på 15.000 kr. eller derover, hverken på én gang eller som flere betalinger, der hænger sammen (hvidvaskloven § 5).
• Kontantreglen. Pligten til at tage imod kontanter mellem kl. 6 og 22 i betalingsloven § 81 gælder ikke, når betaleren ikke er forbruger. Over for private kunder gælder den som udgangspunkt.

Læs hele gennemgangen af reglerne for kontanter i Danmark, herunder undtagelserne fra kontantreglen.

Regneeksempel: kontanter og den basale erhvervskonto

Siden 1. januar 2025 har visse virksomheder ret til en basal erhvervskonto. Pligten til at tilbyde den gælder kun SIFI-banker, filialer i SIFI-koncerner og danske banker over en grænse for arbejdende kapital, som står på en liste, Finanstilsynet offentliggør hvert år senest 1. juli. Kontoen skal blandt andet give mulighed for at indsætte kontanter for i alt 20.000 kr. pr. måned, og banken skal svare på en fuldstændig ansøgning senest 10 arbejdsdage efter.

Eksemplerne er vores egne udregninger på lovens grænser. Om en virksomhed er omfattet af hvidvaskloven § 1, stk. 1, og dermed af andre regler, afhænger af branchen.

Faste betalinger og Betalingsservice

En virksomhed betaler også faste regninger: husleje, forsikring, telefoni. Som betaler er virksomheden debitor i Betalingsservice ligesom en privatperson, og det kræver en tilslutningsaftale med banken og en betalingsaftale med hver kreditor. Fremgangsmåden står på siden om at tilmelde dig Betalingsservice. I en erhvervsnetbank med flere brugere er det værd at aftale, hvem der læser betalingsoversigten hver måned, så en forhøjet regning bliver opdaget i tide.

Til betalinger til udlandet bruger erhvervsnetbanken modtagerens internationale kontonummer (IBAN). For betalinger i euro inden for EU må banken ikke kræve BIC-koden, men for andre valutaer og lande kan den bede om den.

Når noget går galt: klager for virksomheder

Det Finansielle Ankenævn behandler klager fra private kundeforhold. Erhvervsdrivende kan klage, hvis sagen ligner en privat sag, men selskaber kan ikke. Klager over en basal erhvervskonto går til et særskilt klagenævn, som branchen har oprettet. Det betyder, at et anpartsselskab, der er uenig med sin bank om en betaling i erhvervsnetbanken, ofte må gå andre veje end ankenævnet. Se den generelle fremgangsmåde under klage over bank.

Faldgruber i erhvervsnetbanken

• Delte logins. Hver bruger skal have sit eget MitID Erhverv eller private MitID.
• For brede rettigheder. Giv kun den enkelte medarbejder de rettigheder, opgaven kræver, og fjern dem, når medarbejderen stopper.
• Ingen to-personers kontrol. Overvej, om store betalinger skal godkendes af to, hvis banken tilbyder det.
• Glemt NemKonto. Uden en anvist NemKonto bærer modtageren selv risikoen for forsinkede offentlige udbetalinger.
• Kontanter over grænsen. Forbundne kontantbetalinger lægges sammen ved grænsen på 15.000 kr.

Har du brug for at tjekke noget hurtigt på farten, kan virksomhedens konti ofte ses i bankens app. Forskellen på de private kanaler står på siderne om bankens app og den private netbank.