Kontoudtog: hvor du finder det, og hvornår du skal bruge det

Hvad er et kontoudtog?

Et kontoudtog er en oversigt over bevægelserne på en konto i en bestemt periode: hvad der er kommet ind, hvad der er gået ud, og hvad saldoen var undervejs. Tidligere kom det med posten, i dag henter de fleste det selv som en fil fra netbanken. Ordet bruges om både den løbende posteringsliste og den samlede udskrift for en måned eller et år.

Udtoget hører til kontoen og dermed til den eller dem, der står som indehaver. Ordet kontohaver er ikke defineret i loven; betalingsloven taler om en bruger, altså den fysiske eller juridiske person, der bruger en betalingstjeneste som betaler, modtager eller begge dele. I praksis er det dig, en medkontohaver på en konto, I deler, eller en, du har givet fuldmagt, der kan hente udtoget.

Hvad skal stå på det?

Betalingsloven § 77 bestemmer, hvad banken skal oplyse dig om hver gang, der bliver trukket penge på kontoen. Oplysningerne skal gives hurtigst muligt efter hævningen og omfatte:

• en reference, så du kan genkende betalingen, og oplysninger om modtageren
• beløbet
• de samlede gebyrer eller renter for betalingen
• den vekselkurs, der er brugt, hvis der er omregnet
• valørdatoen for hævningen

Du og banken kan aftale, at oplysningerne i stedet samles og stilles til rådighed mindst én gang om måneden, på en måde, så du kan gemme og gengive dem uændret. Det er netop det, et månedligt kontoudtog i netbanken gør. Banken må som udgangspunkt ikke tage gebyr for at opfylde sin oplysningspligt (§ 80).

Valørdatoen er værd at kende. Den er det tidspunkt, banken bruger, når den beregner renter, og den er ikke altid den samme dag, som posteringen vises. Loven sætter grænser: en hævning må ikke få valør tidligere end det tidspunkt, hvor beløbet trækkes, og kontanter, du som forbruger indsætter i kontoens valuta, skal have valør straks. Læs mere under valørdag.

Hent kontoudtog i netbanken

Det kontoudtog netbanken viser, finder du typisk under kontoen, i et arkiv med dokumenter eller under posteringer, hvor du kan vælge en periode og hente den som PDF. Navnene varierer fra bank til bank. I bankens app ligger de samme oplysninger normalt også, men det kan være lettere at hente en pæn fil fra netbanken på en computer. Har du svært ved at logge på, kan du også bruge bankens app til at se posteringerne.

Kan du ikke finde et ældre udtog, så spørg banken. Efter betalingslovens §§ 72 og 73 skal kontoens rammeaftale foreligge på et varigt medium, fx papir eller PDF, og du har ret til at få aftalen og oplysningerne udleveret igen, når du beder om det. Banken skal desuden efter hvidvaskloven § 30 opbevare oplysninger om transaktioner i mindst fem år efter, at kundeforholdet er ophørt. Det er bankens pligt over for myndighederne, ikke en ret for dig til et bestemt antal års udtog, men det betyder, at oplysningerne findes.

Kontoudtog til kommunen og andre

Skal du sende kontoudtog til kommunen, en udlejer eller en anden, der har bedt om dem, så send kun det, der er bedt om:

1. Spørg, hvilken periode og hvilke konti der er brug for.
2. Hent udtoget som PDF fra netbanken for netop den periode.
3. Spørg modtageren, om du må dække oplysninger, der ikke er relevante, fx enkeltposter, der intet har med sagen at gøre.
4. Send det via en sikker kanal, fx Digital Post, frem for almindelig e-mail.
5. Gem en kopi af det, du har sendt, og datoen.

Et kontoudtog viser meget om dit liv: hvor du handler, hvem du overfører til, og hvad du tjener. Det er derfor rimeligt at være påpasselig med, hvem der får det, og hvor meget.

Regneeksempel: fra postering til frist

Udtoget er også din kalender for indsigelser. Efter § 97 skal du reagere hurtigst muligt og senest 13 måneder efter debiteringen, hvis en betaling er uautoriseret eller fejlbehæftet. Har du en Betalingsservice-betaling, du ikke havde godkendt beløbet for, og som var højere end forventet, er fristen 8 uger. Tabellen viser datoerne for tre linjer på et udtog. Beløbene er en illustration.

Udregningen af 8 uger: 15. januar plus 56 dage er 12. marts. Ligger betalingen i indeværende måned, kan du desuden afvise eller få den tilbageført uden begrundelse senest den 7. kl. 16, så tjek udtoget tidligt i måneden. Fristerne for faste træk er gennemgået særskilt.

Kontoudtoget som kvittering

Påstår en kreditor, at du ikke har betalt, er udtoget dit bevis. De fælles regler for Betalingsservice siger direkte, at du må betragte en kontoudskrift, hvor betalingen fremgår, som kvittering for, at den er gennemført, medmindre den senere tilbageføres. For et girokort, du selv har betalt, viser udtoget reference, modtager og beløb efter § 77.

Har du sat kontante penge ind, viser udtoget også det. Det kan være nyttigt, hvis banken spørger til pengenes oprindelse, eller hvis du skal dokumentere en indbetaling over for en anden.

Kontoudtog, gebyropgørelse og årsopgørelse

Tre dokumenter forveksles ofte. Kontoudtoget viser bevægelserne. Gebyropgørelsen er en særskilt oversigt over alle gebyrer, du har betalt på en betalingskonto, med antal og samlede beløb; efter lov om betalingskonti § 5 skal du have den gratis mindst én gang om året. Den eneste slags årsopgørelse banken efter den lov skal sende dig, er altså gebyropgørelsen. Skattestyrelsens årsopgørelse er noget helt tredje: den handler om din skat.

Ifølge Finans Danmark mangler én slags gebyr i den årlige oversigt: det, du har lagt kontant ved kassen. Gem derfor kvitteringen, når du betaler for en ekspedition på den måde.

Faldgruber

• At læse udtoget sjældent, så en ukendt hævning først opdages efter flere måneder.
• At sende et helt års udtog, når der kun er bedt om tre måneder.
• At forveksle posteringsdato og valørdato, når du regner renter eller frister.
• At lukke en konto uden at have hentet de udtog, du skal bruge senere.
• At tro, at en lukket konto betyder, at oplysningerne er væk; spørg banken.

Er du uenig med banken om en postering, så klag først til banken og derefter til Det Finansielle Ankenævn. Finanstilsynet er den myndighed, der fører tilsyn med bankerne, men tager ikke stilling til den enkelte kundes pengekrav; se klage over din bank. Ved dødsfald gælder særlige regler for adgangen til afdødes konti; læs om afdødes bankkonto.