Mobilbank: hvad bankens app kan, og hvordan du bruger den sikkert

Hvad er mobilbank?

Mobilbank er bankens selvbetjening i en app på din telefon eller tablet. Du henter den i telefonens appbutik, logger på med MitID og har derefter adgang til de samme konti, som du har i netbanken. Mobilbanken er ikke en ny konto eller en ny aftale med andre vilkår. Det er en anden skærm til den adgang, du allerede har.

Det betyder også, at reglerne er de samme. Betalingsloven gælder for dine betalinger, uanset om du godkender dem på telefonen eller ved computeren, og banken skal give dig de samme oplysninger om hver betaling. Finanstilsynet er den myndighed, der fører tilsyn med bankerne.

Det kan du i din bank-app

Funktionerne varierer, men de fleste bankers apps samler det, du bruger i hverdagen:

• Saldo og posteringer på alle dine konti, ofte med det samme efter en betaling.
• Overførsler til egne konti og til andre, herunder faste overførsler.
• Regninger: betaling af et girokort eller indbetalingskort ved at taste oplysningerne fra kortet.
• Aftaler: overblik over Betalingsservice, hvor du kan se og stoppe en betalingsaftale med en kreditor.
• Kort: midlertidig spærring, ny pinkode eller nyt kort, og grænser for brug.
• Beskeder og dokumenter: breve fra banken og månedens kontoudskrift.

Appen kan ikke udbetale penge. Skal du bruge kontanter i hånden, hæver du dem stadig med kortet i en automat eller ved kassen, men appen er ofte det hurtigste sted at se, om hævningen er gået igennem, eller at spærre kortet, hvis automaten beholder det.

Mobilbank vs netbank: hvad er forskellen?

I dag kan de to næsten det samme. Forskellen ligger i, hvordan du bruger dem, og i, hvor sårbare de er.

For virksomheder er billedet anderledes. Her foregår det typisk i en særlig erhvervsnetbank, hvor flere medarbejdere logger på med MitID Erhverv, og hvor rettigheder kan fordeles mellem dem. Den generelle gennemgang af funktionerne i browseren står i gennemgangen af netbanken.

Mobilbanksikkerhed: telefonen er nøglen

Ligger både din bank-app og din MitID app på samme telefon, er telefonen blevet til den nøgle, der åbner dine penge. Det er praktisk, men det stiller krav til, hvordan du passer på den.

• Lås telefonen med kode, fingeraftryk eller ansigt, og lad aldrig koden være den samme som din pinkode til kortet.
• Hent kun bankens app fra telefonens officielle appbutik, og tjek, at udgiveren er din bank.
• Slå besked til. Bliver MitID appen sat op på en ny enhed, sender MitID dig automatisk en advarsel. Du kan selv tilvælge en besked ved hver brug, ifølge Digitaliseringsstyrelsen.
• Hold styr på dine enheder. Københavns Kommune oplyser, at du højst kan have tre aktive MitID apps på forskellige enheder. Fjern appen fra den gamle telefon, før du giver den videre.
• Godkend kun det, du selv har startet. En anmodning, der dukker op, mens du ikke er i gang med noget, er et faresignal.

Betalingsloven § 93 pålægger dig at tage alle nødvendige skridt for at beskytte dine personlige sikkerhedsforanstaltninger, og at give banken besked hurtigst muligt ved tab eller misbrug. En mistet telefon er præcis den situation, paragraffen handler om.

Regneeksempel: telefonen bliver stjålet

Forestil dig, at din telefon bliver stjålet den 3. februar 2027, og at tyven får overført 6.000 kr. fra din konto. Hvem der bærer tabet, afhænger af betalingsloven § 100. Tallene er vores illustration af lovens grænser.

Fristen for indsigelse er senest 13 måneder efter debiteringen, i eksemplet 3. marts 2028. Pointen i tabellen er tiden: spærrer du med det samme, er dit tab som udgangspunkt højst 375 kr. Venter du, kan det blive hele beløbet.

Apps fra andre end banken

Har du en konto, der kan bruges online, må du efter betalingsloven § 83 koble tjenester fra andre udbydere på. Loven skelner mellem to slags: kontooplysningstjenester, som henter dine posteringer ind i fx et budgetprogram, og betalingsinitieringstjenester, som sætter en betaling i gang fra din konto på dine vegne. De kan være nyttige til et budget, men de får adgang til dine data. Vælg selv tjenesten, giv kun det samtykke, der er nødvendigt, og giv aldrig en app dine MitID-oplysninger direkte.

Gebyrer og oplysninger

De lovpligtige oplysninger om hver betaling, som appen viser, må banken som hovedregel ikke tage betaling for (betalingsloven § 80). Lov om betalingskonti § 5 giver dig desuden en årlig opgørelse over de gebyrer, kontoen har kostet, uden beregning. Den er værd at åbne i appen en gang om året: her kan du se, om bestemte vaner, fx mange hævninger i andres automater, koster mere end nødvendigt. Hvad bankens app eventuelt koster, eller hvad en betaling via den koster, står i bankens prisliste og i gebyroplysningsdokumentet.

Faldgruber og alternativer

• At lade telefonen ligge ulåst, fordi appen selv har en kode. Begge låse skal være på.
• At bruge samme kode til telefonen og til kortet.
• At klikke på et link i en sms, der ligner en besked fra banken.
• At glemme at spærre adgangen, fordi telefonen nok bare er blevet væk.
• At give appen lov til at gemme dit kortnummer eller dine koder i et fælles familiebibliotek eller på en delt tablet.
• At udskyde opdateringer af telefonen og bankens app. Opdateringer lukker ofte sikkerhedshuller, og en gammel version kan holde op med at virke, netop når du har brug for den.
• At sælge eller give den gamle telefon videre uden først at slette bankens app og MitID og nulstille telefonen.

Har du ikke en smartphone, eller vil du ikke bruge en, kan du klare det samme i netbanken med en MitID kodeviser eller kodeoplæser. Faste regninger kan køre via Betalingsservice, så du ikke skal ind og betale hver måned; se hvordan du tilmelder Betalingsservice. Og kommer du ikke ind, så læs om at logge på med MitID, når det driller.