Indbetalingskort og girokort: sådan betaler du dem

Hvad er et indbetalingskort?

Et indbetalingskort er den del af en regning, der fortæller din bank, hvem pengene skal til, og hvordan kreditor finder ud af, hvad der er betalt. Mange kalder det stadig et girokort, og i bankernes systemer hedder det et FI-kort. Navnene dækker over det samme: en kodelinje med oplysninger, som du taster ind i netbanken, så betalingen bliver sendt til kreditors konto med den rette identifikation.

Kortet er ikke en aftale om at trække penge automatisk. Det er dig, der sætter hver betaling i gang. Vil du hellere have regningen trukket af sig selv hver gang, er det en betalingsaftale i Betalingsservice, du skal bruge.

Kortarterne: hvad tallet foran betyder

Kodelinjen starter med en kortart. Den fortæller, om kortet har en fortrykt identifikation, og om du selv kan skrive en tekst til kreditor. Den beskrivelse, vi har kunnet læse, står i et bankvilkår for FI-kort fra december 2002. Den er gammel, så brug den som en forklaring af kortarterne og ikke som en beskrivelse af din banks skærmbilleder i dag.

Fælles for alle tre er, at kreditor skal have et kreditornummer i FI-systemet, og at det nummer står i kodelinjen. Vi angiver ikke, hvor mange cifre hvert felt har, fordi vores kilde ikke gengiver det entydigt. Tast i stedet præcis det, der står på dit kort, og sammenlign bagefter med skærmen i netbanken.

Ved kortart 73 er din tekst det eneste, kreditor kan bruge til at finde ud af, hvem der har betalt. Skriv derfor fakturanummer eller kundenummer, som kreditor beder om, ellers kan betalingen blive liggende uden at blive registreret på din sag.

Betal indbetalingskort i netbanken

I netbanken og bankens app finder du en funktion til at betale et FI-kort. Navnet på menupunktet varierer fra bank til bank, men i hovedtræk gør du sådan: du vælger kortarten, taster betalingsidentifikationen fra kodelinjen, hvis kortet har en, kreditornummeret og beløbet, og vælger en betalingsdato. Til sidst godkender du med MitID. Kommer du ikke ind, så se, hvordan du logger på netbanken med MitID.

Kontrollér det hele, før du godkender. Betalingsloven § 103 siger, at en betaling gennemført efter den entydige identifikationskode, du har angivet, regnes som korrekt gennemført. Taster du et forkert kreditornummer, er det altså som udgangspunkt dig, der står med problemet.

Regneeksempel: hvornår skal du betale?

Betalingsloven sætter de yderste frister for, hvor hurtigt din bank skal sende pengene videre. Efter § 113 har din bank frem til slutningen af arbejdsdagen efter modtagelsen til at få beløbet over til kreditors bank. En ordre, der kommer på en dag, der ikke er arbejdsdag, regnes som modtaget den næste arbejdsdag, og banken må have et skæringstidspunkt sidst på dagen (§ 109). Eksemplet bruger en regning med sidste rettidige betalingsdag fredag 27. november 2026.

Loven sætter kun en øvre grænse. Mange banker er hurtigere, men vil du være sikker, så læg betalingen ind med betalingsdato senest arbejdsdagen før fristen, eller læg den ind i god tid med en fremtidig betalingsdato. Kreditors egne betingelser afgør, om en betaling, der lander efter fristen, udløser et rykkergebyr.

Dokumentation for, at du har betalt

Efter hver betaling skal banken give dig en reference, oplysninger om modtageren, beløbet, eventuelle gebyrer og valørdatoen (betalingsloven § 77). Banken må som udgangspunkt ikke tage gebyr for de oplysninger (§ 80). Påstår kreditor, at en regning ikke er betalt, er linjen på dit udtog fra kontoen eller kvitteringen i netbanken din dokumentation. Gem den, indtil regningen er afsluttet.

Har du betalt til et forkert kreditornummer, så kontakt banken med det samme. Banken er ikke forpligtet til at dække tabet, når betalingen er gennemført efter de tal, du tastede, men den kan forsøge at hjælpe med at få pengene tilbage.

Faldgruber ved girokort

• Forveksling af kortarter. Vælger du 73 i stedet for 71, kan identifikationen gå tabt, og betalingen skal bogføres manuelt hos kreditor.
• Manglende tekst på kortart 73. Uden kundenummer eller fakturanummer ved kreditor ikke, hvad pengene er til.
• Betaling på selve fristdagen. Loven giver banken til udgangen af næste arbejdsdag.
• Falske regninger. Et indbetalingskort kan forfalskes. Betal kun regninger fra kreditorer, du har et kundeforhold til, og tjek beløbet mod din aftale.
• Dobbeltbetaling. Er regningen også tilmeldt Betalingsservice, så tjek oversigten, før du betaler kortet manuelt.

Alternativer til at betale hvert kort selv

Kommer regningen igen og igen, kan du lade den gå automatisk. Se, hvordan du tilmelder regningen til Betalingsservice, og læs om fristerne for automatiske træk. Har du kontanter, du vil betale med, skal de normalt først ind på en konto; reglerne for kontante betalinger står særskilt. Banken kan også hjælpe ved kassen, men spørg først til prisen for ekspeditionen i prislisten. Finans Danmark gør opmærksom på, at gebyrer, du betaler kontant ved kassen, ikke kommer med på den årlige gebyroversigt, så gem selv kvitteringen. I bankens app findes den samme betalingsfunktion; se mere om bankens app på telefonen.