Hæveautomat: find den nærmeste, og hvad du skal vide før du hæver

Hvordan finder du den nærmeste hæveautomat?

Start i din egen banks app eller på bankens hjemmeside. Viser banken sine automater dér, eller de automater i et fælles netværk, den er med i, kender du prisen på forhånd, fordi det er din egen bank, der har sat den. Det er den mest forudsigelige vej til kontanter.

Et kortprogram på telefonen kan også vise hæveautomater, men du kan ikke altid se dér, hvem der driver dem. Læg derfor mærke til navnet på selve automaten, når du står foran den. Navnet fortæller, hvem der ejer den, og dermed hvilket gebyr du kan møde, og hvem du skal kontakte, hvis noget går galt.

Denne side viser ikke adresser eller åbningstider for automater. Dem finder du på vores bysider, hvor filialer og hæveautomater står på et kort med bankernes egne oplysninger og datoen for, hvornår vi sidst har tjekket dem: Aarhus, København, Odense, Aalborg, Slagelse, Viborg, Køge, Horsens, Roskilde, Holbæk, Esbjerg, Randers, Kolding, Vejle, Herning, Silkeborg, Næstved, Fredericia, Hillerød, Helsingør, Svendborg, Hjørring, Greve, Rønne, Sønderborg, Aabenraa, Haderslev og Nyborg. Til gengæld får du her de regler og priser, der gælder, uanset hvilken automat du står ved, og en tjekliste til, hvad du skal se efter, før du taster din kode.

Antallet af automater er faldet markant. Danmarks Statistik opgør, at der i 2004 var 67 pengeautomater pr. 100.000 indbyggere, mens tallet i 2023 var 34. I samme periode faldt antallet af bankfilialer fra 50 til 17 pr. 100.000 indbyggere. Afstanden til den nærmeste automat kan derfor være længere i dag end for tyve år siden, og det kan betale sig at planlægge, hvis du ved, at du skal bruge kontanter.

Sådan virker en hæveautomat

En hæveautomat udbetaler kontanter fra din konto, når du sætter dit kort i og taster din pinkode. Lovteksterne bruger ordet pengeautomat om det samme. Automaten sender en forespørgsel til den bank, der har udstedt kortet, og beløbet trækkes på kontoen, når hævningen er godkendt. Hvem der ejer automaten, har betydning for to ting: prisen, og hvem der skal rette en fejl.

Tre slags automater

• Din egen banks automat. Banken er et pengeinstitut med tilladelse til at tage imod indlån, og den fastsætter selv prisen for at hæve i sine automater. Prisen står i bankens prisliste.
• En automat i et fælles netværk. Nogle banker deler automater. Et eksempel er KONTANTEN-netværket, som drives af Nokas. Kunder i de tilknyttede banker kan hæve, se saldo og i mange af automaterne indsætte kroner og hæve euro. Kunder i andre banker kan hæve, men ikke indsætte.
• En uafhængig operatørs automat. Automaten ejes af et selskab, som ikke er din bank. Operatøren tager sit eget gebyr, og betalingsloven kræver, at gebyret oplyses, før du gennemfører hævningen.

Hæver du i en anden banks automat, kan din egen bank også tage et gebyr. Forbrugerportalen forbrug.dk skriver, at du kan betale gebyrer, hver gang du hæver penge i en anden banks hæveautomat. Hvad det præcis koster hos dig, står i din banks prisliste. Læs mere om at hæve i en automat, der ikke er din banks.

Hvad koster det at hæve?

Der findes ingen fælles pris for hele landet. Hver bank fastsætter sine egne gebyrer for at hæve i egne automater, i andre bankers automater og ved kassen. Finans Danmark finansierer sammenligningssiden Basalbetalingskonto.dk, hvor du kan se hver banks pris for at hæve ved kassen i en filial, i bankens egen hæveautomat og i en anden dansk banks hæveautomat. Det er det sted, hvor du kan sammenligne bank for bank.

Uafhængige operatører offentliggør deres egne priser. Som regneeksempel bruger vi den prisliste, Nokas viser for sine egne automater uden for KONTANTEN-netværket, læst 21.10.2026: 15 kr. for at hæve 0-299 kr., 32 kr. for at hæve over 300 kr. og 35 kr. for at hæve euro. Nokas oplyser, at selskabet har over 200 automater af den slags i Danmark. Tallene er operatørens gebyr, ikke din banks.

Eksemplet viser to ting. Små hævninger er dyre målt i procent, fordi gebyret er fast pr. hævning. Og flere små hævninger koster mere end én samlet: de fire hævninger à 250 kr. koster næsten dobbelt så meget som én hævning på 1.000 kr. Din bank kan have et gebyr oveni, som står i bankens prisliste. Hæver du i din egen banks automat, betaler du kun bankens egen pris.

Har du en basal betalingskonto, skal banken give dig adgang til at hæve kontanter i pengeautomater, og den må kun tage et rimeligt gebyr for kontoens ydelser eller lade dem være gratis. Loven fastsætter ikke et kronebeløb for, hvad rimeligt er. Læs mere om kontoen med de lovsikrede basisfunktioner, og om hvad der skal til for at finde en konto med lave faste gebyrer.

Dine rettigheder ved automaten

Hævninger med dit kort er betalingstjenester, og betalingsloven (LBK nr. 463 af 26. april 2026) gælder for din banks kort og konto. Fire regler er nyttige at kende, før du står ved automaten:

• Gebyret skal oplyses først. Uafhængige automatoperatører, der kun udbetaler kontanter for kortudstedere, er stort set uden for betalingsloven. De skal dog stadig oplyse deres gebyrer, før hævningen gennemføres (§ 5, nr. 13, og § 67).
• Du skal passe på din kode. Du skal beskytte de personlige sikkerhedsoplysninger, der hører til kortet, og give banken besked hurtigst muligt, hvis kortet bliver væk eller misbrugt (§ 93).
• Banken bærer som hovedregel tabet ved misbrug. Har en anden brugt dit kort med din pinkode, hæfter du som udgangspunkt for højst 375 kr. Banken kan kræve op til 8.000 kr., hvis den kan bevise, at du har givet besked for sent eller har handlet groft uforsvarligt. Du kan hæfte fuldt ud, hvis du har handlet svigagtigt eller med vilje har givet koden videre under forhold, hvor misbrug lå lige for (§ 100).
• Du har 13 måneder til at gøre indsigelse. En hævning, du ikke har foretaget, eller en fejl i beløbet skal meldes til banken hurtigst muligt og senest 13 måneder efter, at beløbet er trukket (§ 97).

Med en basal betalingskonto følger en særlig ret. Kontoen skal give adgang til at hæve kontanter ved henvendelse i bankens forretningslokale og i pengeautomater, både inden for og uden for bankens åbningstid, i EU og EØS. Det står i lov om betalingskonti og basale erhvervskonti (LBK nr. 1462 af 18. november 2025, § 9). Banken må ikke afvise sådan en konto, fordi du er registreret i RKI eller mangler en fast adresse, skriver Finanstilsynet.

Når noget går galt ved automaten

Beholder automaten dit kort, eller får du et forkert beløb, så start hos din egen bank. Det er banken, der har udstedt kortet og trukket beløbet på din konto. Nokas skriver for eksempel om sine automater, at selskabet ikke må udlevere et inddraget betalingskort, og at du skal kontakte dit eget pengeinstitut. For automater i KONTANTEN-netværket bruger du Nokas' indsigelsesformular og får en status på sagen senest fem bankdage efter.

Notér tidspunkt, beløb og automatens placering, og tjek hævningen på dit kontoudtog eller i bankens app. Er du i tvivl om, hvor kortet er, så spær det med det samme: jo før banken får besked, jo mindre risikerer du at hæfte for. Fristen på 13 måneder løber fra, at beløbet er trukket. Får du ikke medhold hos banken, kan du klage over banken til Det Finansielle Ankenævn, når banken har afvist din klage eller ikke har svaret inden for fem uger.

Hvornår trækkes pengene på kontoen?

En hævning trækkes normalt på kontoen med det samme, men betalingsloven sætter også grænser for, hvordan banken må bogføre den. Valørdatoen for en hævning, altså den dato banken bruger til at beregne renter, må ikke ligge tidligere end det tidspunkt, hvor beløbet faktisk trækkes på kontoen (§ 115). Efter hver hævning skal banken give dig oplysninger om beløbet, eventuelle gebyrer, den kurs der er brugt ved valuta, og valørdatoen (§ 77). Du kan aftale med banken, at oplysningerne samles mindst en gang om måneden, og banken må ikke tage gebyr for at give dem (§ 80). Det er de oplysninger, du skal bruge, hvis du vil gøre indsigelse mod en hævning.

Hæve i udlandet: vælg den lokale valuta

En automat uden for Danmark kan tilbyde at omregne beløbet til danske kroner med det samme. EU-forordning 2021/1230 kræver, at den, der tilbyder omregningen ved automaten, viser det samlede tillæg som en procentsats over Den Europæiske Centralbanks seneste referencekurs, før du godkender. Den skal også fortælle, at du kan vælge den lokale valuta og lade din egen bank stå for omregningen. Forbrugerrådet Tænk skriver, at kursen kan være op til 35 procent højere, hvis du vælger danske kroner.

Se, hvad det koster at veksle penge før rejsen, og brug valutaomregneren til et overslag. Hvor meget du kan hæve ad gangen, afhænger af dit kort og din bank. Rejser du ind i eller ud af Danmark med kontanter for 10.000 euro (ca. 75.000 kr.) eller mere, skal du angive dem til Toldstyrelsen; læs om reglerne for, hvor mange kontanter du må have med. 500-eurosedler må slet ikke bruges, indleveres eller veksles i Danmark (hvidvaskloven § 6 a).

Hvilke sedler er gyldige?

De gyldige danske sedler er 50, 100, 200 og 500 kr. fra 2009- og 2009A-serien. De gælder, indtil Nationalbanken lancerer en ny seddelserie i 2028. 1000-kronesedler og sedler fra ældre serier har været værdiløse siden 31. maj 2026. De kan hverken bruges som betaling eller indløses i en bank eller på Nationalbankens almindelige indleveringssteder. Mønter fra 1875 og frem er stadig gyldige, hvis de har de nuværende møntværdier: 20, 10, 5, 2 og 1 krone og 50 øre. Mere om mønter og sedler i dag.

Sådan hæver du sikkert

De fleste hævninger går helt uden problemer, men et par vaner gør det sværere for andre at få fat i dine penge eller din kode. Ingen af dem tager mere end et øjeblik:

• Se på automaten, før du sætter kortet i. Sidder der løse dele ved kortåbningen eller over tastaturet, eller ser noget anderledes ud end normalt, så brug en anden automat og giv gerne ejeren besked.
• Dæk tastaturet. Hold hånden over tasterne, mens du taster koden, også selvom der ikke står nogen bag dig.
• Tag ikke imod hjælp fra fremmede. Er der problemer med automaten, så afbryd og kontakt banken i stedet for at lade en forbipasserende hjælpe.
• Vælg en automat, hvor du føler dig tryg. En automat inde i en bank, et butikscenter eller et oplyst sted er lettere at bruge i ro.
• Læg pengene væk, før du går. Tæl efter med det samme, og læg kort og kontanter i lommen, før du forlader automaten.

Bliver kortet væk, eller tror du, at nogen har set din kode, så spær kortet hurtigst muligt. Betalingsloven § 93 kræver, at du giver banken besked uden unødigt ophold, og jo tidligere du gør det, jo bedre står du, hvis kortet bliver misbrugt.

Typiske fejl ved hæveautomaten

• At gå ud fra, at alle automater koster det samme. Prisen afhænger af, hvem der ejer automaten, og af din banks prisliste.
• At hæve mange små beløb. Et fast gebyr pr. hævning gør små hævninger dyre i procent, som regneeksemplet viser.
• At godkende uden at læse skærmen. Gebyret skal oplyses, før du hæver. Står der et beløb, du ikke vil betale, kan du afbryde og finde en anden automat.
• At vælge danske kroner i udlandet. Omregningen ved automaten kan være markant dyrere end din egen banks.
• At opbevare koden sammen med kortet. Det kan blive anset som groft uforsvarligt, og så kan du hæfte for op til 8.000 kr. ved misbrug.
• At vente med at melde en fejl. Fristen er 13 måneder, men en tidlig henvendelse gør sagen lettere at opklare.
• At gemme gamle 1000-kronesedler. De er værdiløse nu, og en bank kan ikke veksle dem.

Alternativer til hæveautomaten

Har du brug for kontanter, men ingen automat tæt på, er der andre veje:

• Ved kassen i en filial. Med en basal betalingskonto har du ret til at hæve ved henvendelse i bankens forretningslokale. Prisen står i prislisten og på Basalbetalingskonto.dk. Se, hvad en filial er.
• KONTANTEN-netværket. Er din bank tilknyttet, kan du i mange af netværkets automater også indsætte kroner.
• Betal uden kontanter. Kan du betale med kort eller mobil, slipper du for turen. Og hvor kort tages imod, skal kontanter som udgangspunkt også tages imod mellem kl. 6 og 22. Læs om reglerne for kontanter i Danmark.
• Overfør pengene. Skal du betale en privatperson, kan en bankoverførsel ofte erstatte kontanter. Til det skal du bruge modtagerens kontonummer eller IBAN.

Har du kontanter, der skal ind på kontoen igen, så læs om at sætte kontanter ind i banken, og hvad banken må spørge om. Har du endnu ikke en konto med kort, er første skridt at få en bankkonto.