Mønter og sedler: kan man veksle 1000-kr-sedler i banken?

Kan man veksle 1000-kr-sedler i banken i dag?

Nej. Fristen er udløbet. Ifølge Nationalbanken har 1000-kronesedlerne og alle sedler fra de ældre serier været værdiløse siden 31. maj 2026. De kan ikke bruges til betaling, og hverken banker eller Nationalbankens indleveringssteder indløser dem længere. Den sidste almindelige mulighed lukkede, da Nationalbankens tre indleveringssteder i Aarhus, Odense og København stoppede ved udgangen af maj 2026.

De udfasede sedler er 1000-kronesedlen fra 2009-serien og alle sedler fra serierne fra 1944, 1952, 1972 og 1997. Det er mange penge, der aldrig kom tilbage: Nationalbanken opgør, at der pr. 31. maj 2026 stadig var 1000-kronesedler for 884 mio. kr. i omløb og sedler fra de ældre serier for 2,4 mia. kr., i alt 3,3 mia. kr.

Begrundelsen for at fjerne den store seddel var ifølge Nationalbanken, at den ikke var nødvendig for betalinger, at brugen af kontanter falder, at hvidvaskreglerne begrænser store kontantbetalinger, og at der var forsøg på falskneri. Politiet vurderede desuden, at 1000-kronesedlen i højere grad end andre sedler blev brugt til økonomisk kriminalitet.

Den eneste vej: særlige omstændigheder

Nationalbanken kan i helt særlige tilfælde indløse værdiløse sedler. Anmodninger modtages først fra onsdag den 2. december 2026, og de skal afleveres personligt på det indleveringssted, Nationalbanken har udpeget. Adresse og åbningstider oplyser Nationalbanken på sin side om tiden efter deadline, så tjek dem dér, før du tager af sted. Sedler sendt med posten bliver destrueret.

• Kan tælle som særligt: sygdom eller alvorlige helbredsproblemer, frihedsberøvelse, kognitiv svækkelse og dødsboer, hvor afdøde ikke selv kunne handle.
• Tæller ikke: at man ikke kendte indkaldelsen eller fristen, at sedlerne først blev fundet efter fristen, og almindelige ophold i udlandet.

Godkendes anmodningen, betaler du et administrationsgebyr på 500 kr. Afvises den, er der intet gebyr, men sedlerne leveres ikke tilbage. Behandlingen kan tage op til 14 uger, du skal vise billedlegitimation, og der foretages hvidvaskkontrol.

Hvilke sedler gælder nu?

Gyldige sedler er 50, 100, 200 og 500 kr. fra 2009-serien og den sikkerhedsopgraderede 2009A-serie. Opgraderingen kom gradvist: 500-kronesedlen i november 2020, 100- og 200-kronesedlerne i februar 2024 og 50-kronesedlen i februar 2026. Begge serier er gyldige frem til lanceringen af en ny seddelserie i 2028, og nye sedler kommer i 2028-2029. Derefter vil der ifølge Nationalbanken kun være én gyldig seddelserie ad gangen. Nationalbanken har ikke meldt en dato for, hvornår de nuværende sedler udløber, så tro ikke på rygter om en snarlig udløbsdato.

Mønter i banken: hvad gælder?

Mønterne er en helt anden historie end sedlerne. Alle danske mønter udstedt siden 1875 er gyldige som betalingsmiddel, når de har en af de værdier, der findes i den nuværende møntrække: 20, 10, 5, 2 og 1 krone og 50 øre. Det gælder også erindringsmønter og både mønter med Frederik 10. og de ældre motiver. Nationalbanken skriver direkte, at gamle mønter, i modsætning til gamle sedler, fortsat kan sættes ind på din konto.

Undtagelsen er mønter, der er så beskadigede eller slidte, at de ikke længere er lovlige betalingsmidler efter møntloven § 4, stk. 2. De kan ikke ombyttes.

Kan man veksle mønter i banken?

Finanstilsynet svarer ret klart: banker har som udgangspunkt ikke pligt til at tage imod mønter. Undtagelsen er, hvis du har en basal indlånskonto, hvor du skal kunne indsætte og hæve kontanter. Om dit pengeinstitut vil veksle en dåse mønter til sedler, eller kun tager imod dem som indbetaling, er derfor bankens egen beslutning, og det samme gælder prisen, som står i bankens prisliste. Finanstilsynet skriver også, at bankerne ikke har pligt til at have kontantkasser. Spørg derfor din bank, før du møder op.

Kan man aflevere mønter i banken, hvis man ikke selv har en konto der? Det afgør banken. Den nemmeste vej er derfor at bruge din egen bankkonto og spørge din bank, hvordan den helst modtager mønterne.

Beskadigede sedler og gamle pengesedler fra skuffen

En seddel, der er revet, brændt eller gået i vask, ombyttes gennem din egen bank. Er mere end 50 procent af sedlen tilbage, og bærer den ikke præg af at stamme fra kriminalitet, kan banken ombytte den til fuld værdi med det samme. Sedler med farvepletter kan kun ombyttes, hvis farven tydeligvis ikke stammer fra et røveri. Mistænkelige sedler sender banken videre til Nationalbanken på en blanket.

Gamle pengesedler fra serier før 2009 er en anden sag: de er ikke beskadigede, men værdiløse. Banken kan ikke ombytte dem, og Nationalbanken behandler dem kun efter reglen om særlige omstændigheder. En eventuel samlerværdi har intet med banken at gøre.

Udenlandske sedler og danske kroner i udlandet

Skal du af med udenlandske sedler efter en rejse, så se guiden om at veksle penge. Veksling af 500 euro eller mere kræver legitimation efter hvidvaskloven § 10, og 500-eurosedler må slet ikke veksles eller bruges i Danmark (§ 6 a). Danske kontanter kan omvendt ikke veksles i de fleste lande, så Nationalbanken anbefaler ikke at tage danske sedler med til udlandet. Til nytilflyttere har vi en side på engelsk om den danske krone.

Faldgruber

• At sende gamle sedler med posten. Nationalbanken destruerer dem.
• At forveksle værdiløs og beskadiget. En beskadiget 200-kroneseddel kan ombyttes; en gammel 1000-kroneseddel kan ikke.
• At smide gamle mønter ud. Har de en nuværende værdi, er de stadig gyldige.
• At møde op ved kassen med en stor dåse uden at spørge. Bankens praksis og pris varierer.
• At tro, at 2009-sedlerne snart udløber. De er gyldige frem til den nye serie i 2028.

Hvor du har ret til at bruge sedlerne og mønterne, står i guiden om at betale med kontanter, og hvad banken spørger om, når du sætter et større beløb ind, står i artiklen om at sætte kontanter i banken. Alle reglerne samlet finder du på oversigtssiden om kontanter.