Kontanter: regler for at betale, hæve, opbevare og sætte dem ind

Hvilke regler gælder for kontanter i Danmark?

Kontanter er et lovligt betalingsmiddel, og reglerne om dem handler om fire situationer: når du betaler i en butik, når en virksomhed tager imod et stort beløb, når du sætter penge ind i banken, og når du rejser over grænsen. Hver situation har sin egen lov og sin egen beløbsgrænse, og grænserne bliver tit blandet sammen. Denne side samler dem ét sted med dato og paragraf.

• Betaling i butikken: betalingsloven § 81, den såkaldte kontantregel, siger, at en butik, der tager imod betalingskort, også skal tage imod kontanter fra kl. 6 til 22.
• Store beløb til virksomheder: hvidvaskloven § 5 forbyder virksomheder at modtage kontantbetalinger på 15.000 kr. eller mere.
• Indsættelse i banken: hvidvaskloven pålægger banken at undersøge usædvanligt store transaktioner, men der er ikke et fast kronebeløb.
• Rejser: kontanter for 10.000 euro eller mere skal angives til Toldstyrelsen, når du rejser ind i eller ud af Danmark.

Kontantreglerne er ændret flere gange de seneste år. Reglerne nedenfor er tjekket mod de gældende lovtekster på retsinformation.dk den 21.10.2026: betalingsloven er LBK nr. 463 af 26. april 2026, og hvidvaskloven er LBK nr. 433 af 17. april 2026.

Din ret til at betale kontant

Tager en forretning imod betalingskort, er den forpligtet til også at tage imod betaling med kontanter i tidsrummet fra kl. 06.00 til kl. 22.00. Det følger af betalingsloven § 81, stk. 1. Reglen beskytter dig, hvis du foretrækker at betale kontant, eller hvis du ikke har et kort. Overtræder butikken reglen, kan den straffes med bøde (§ 152, stk. 2).

Reglen har en række undtagelser, som er vigtige at kende, før du konkluderer, at en butik bryder loven:

• Fjernsalg, for eksempel køb på nettet, er undtaget.
• Ubemandede selvbetjeningsmiljøer, for eksempel en automat uden personale, er undtaget.
• Områder med høj risiko for røveri, som ministeren har udpeget, må nøjes med kontanter fra kl. 06.00 til 20.00 og skal skilte med det.
• Betalere, der ikke er forbrugere, altså virksomheder, er ikke omfattet.
• Festivaler og lignende arrangementer kan undtages i højst 14 dage, én gang om året, når der er adgangskontrol, og gæsterne får besked på forhånd.
• Institutioner for børn og unge kan få dispensation fra kommunen.

En midlertidig lempelse fra 2024 er ophævet. Lov nr. 642 fra 2024 gav en midlertidig undtagelse, men den del af § 81, stk. 1, blev ophævet den 1. juni 2025, så det er reglen ovenfor, der gælder i dag. Læs mere om, hvornår du kan betale med kontanter i praksis, også i bussen.

Kontantforbuddet: 15.000 kr. for virksomheder

Erhvervsdrivende, som ikke selv er omfattet af hvidvaskloven, må ikke modtage kontantbetalinger på 15.000 kr. eller derover. Det gælder, uanset om pengene betales på én gang eller som flere betalinger, der er eller ser ud til at hænge sammen (hvidvaskloven § 5). Den, der med vilje eller af grov uagtsomhed overtræder forbuddet, straffes med bøde, medmindre der er tale om noget, der giver højere straf (§ 78).

Forbuddet binder sælgeren, ikke dig som privatperson. Det er altså ikke en grænse for, hvor mange kontanter du må eje, have på dig eller give væk. Det betyder, at en tømrer, en bilforhandler eller en butik skal afvise kontanter, når beløbet når grænsen. Tidligere var grænsen 20.000 kr., og ældre tekster på nettet nævner stadig det tal, men den gældende lov siger 15.000 kr.

Handler du med en anden privatperson, for eksempel ved salg af en brugt bil, gælder forbuddet ikke. Til gengæld kan banken spørge, hvor pengene kommer fra, når du sætter dem ind, og et stort beløb kan være en gave med skattemæssige følger. Læs mere om at modtage kontanter som privatperson.

Kontanter i banken: hvad må banken spørge om?

Dit pengeinstitut er omfattet af hvidvaskloven og skal undersøge baggrunden for og formålet med transaktioner, der er komplekse, usædvanligt store eller følger et usædvanligt mønster (§ 25). Derfor kan banken spørge, hvor kontanterne kommer fra, særligt hvis beløbet virker usædvanligt i forhold til din økonomi. Loven fastsætter ikke et kronebeløb, hvor banken skal spørge, og den stiller ikke krav om bestemte dokumenter. Hver bank vurderer selv, hvad den har brug for, skriver Finanstilsynet.

Finanstilsynet giver to eksempler. En konfirmand, der kommer med 15.000 kr. i sedler og forklarer, at det er konfirmationsgaver, vil banken for det meste kunne godtage forklaringen. En pensionist, hvis opsparing i kontanter passer med faste hævninger gennem årene, er der som udgangspunkt ikke grund til at afvise. Kontanter er et lovligt betalingsmiddel, og banken skal som udgangspunkt ikke afvise dem. Den kan tage imod pengene og bagefter indberette til Hvidvasksekretariatet, hvis den har mistanke, og den må ikke fortælle dig, at den har gjort det (§§ 26 og 38).

Når pengene først er indsat på en forbrugers konto i kontoens valuta, skal de stå til rådighed med valørdato straks efter, at banken har modtaget dem (betalingsloven § 114). Skal du veksle 500 euro eller mere, eller sender du penge for over 1.000 euro, skal banken eller vekselstedet identificere dig (hvidvaskloven § 10). Se hele gennemgangen af at sætte kontanter ind på kontoen.

Kontanter som gave: skatten følger beløbet

Gaver i kontanter følger de samme skatteregler som andre gaver. Skattestyrelsen oplyser, at du i 2026 frit kan give op til 80.600 kr. til et familiemedlem i den nærmeste familie, for eksempel børn, børnebørn, forældre og en samlever, I har boet med i to år (i 2025 var beløbet 76.900 kr.). Til svigerbørn er grænsen 28.200 kr. i 2026. Over grænsen betales gaveafgift på 15 procent, og 36,25 procent til bedsteforældre og stedforældre.

Skattestyrelsens eget eksempel: en gave på 100.000 kr. i 2026 giver 100.000 − 80.600 = 19.400 kr., der er afgiftspligtige, og 15 procent af det er 2.910 kr. i gaveafgift, hvis der ikke er givet andre gaver samme år. Gaver til venner, bekendte og fjernere familie som nevøer og niecer er ikke omfattet af gaveafgiften; modtageren skal i stedet skrive værdien på sin årsopgørelse i rubrik 20 som anden personlig indkomst. Almindelige gaver til jul, fødselsdag eller konfirmation af beskeden værdi er skattefrie. Gaver til en ægtefælle er som hovedregel frie.

Rejse med kontanter: angiv 10.000 euro eller mere

Rejser du ind i eller ud af Danmark med kontanter eller andre likvide midler til en værdi af 10.000 euro (ca. 75.000 kr. efter Toldstyrelsens afrunding) eller mere, skal du angive dem til Toldstyrelsen. Det gælder uanset valuta, og uanset om pengene er private eller tilhører en virksomhed, også når du kun rejser igennem. Likvide midler er kontanter, ihændehaverpapirer som rejsechecks og checks, og visse former for guld.

Der er to blanketter: 12.027 til rejser til og fra andre EU-lande og 14.029 til rejser ind i og ud af EU. Selvom du udfylder blanketten på forhånd, skal du henvende dig ved et toldsted, når du passerer grænsen. Angiver du ikke beløbet, risikerer du bøde og at få pengene tilbageholdt, og Toldstyrelsen kan undersøge og holde beløb tilbage både under og over 10.000 euro, hvis der er tegn på forbindelse til kriminalitet.

Grænsen på 10.000 euro er altså en pligt til at angive, ikke et loft over, hvor meget du må have med. Læs mere om hvor mange kontanter man må have på rejsen og derhjemme, og om at veksle til fremmed valuta. 500-eurosedler er særlige: de må hverken bruges, udleveres, veksles eller tages imod i Danmark (hvidvaskloven § 6 a).

Hvilke sedler og mønter gælder nu?

Nationalbanken er den eneste, der må udstede sedler og mønter i Danmark. Gyldige sedler i dag er 50-, 100-, 200- og 500-kronesedlerne fra 2009-serien og den sikkerhedsopgraderede 2009A-serie, og begge serier gælder, indtil en ny seddelserie kommer i 2028. Nye sedler kommer i 2028-2029, og fremover vil der kun være én gyldig seddelserie ad gangen.

1000-kronesedlen og alle ældre serier mistede deres værdi den 31. maj 2026 og kan ikke længere bruges eller veksles i banken. Pr. 31. maj 2026 var der stadig 1000-kronesedler for 884 mio. kr. i omløb. Kun under helt særlige omstændigheder, for eksempel alvorlig sygdom, kan Nationalbanken indløse dem; anmodninger modtages først fra 2. december 2026, sagsbehandlingen kan tage op til 14 uger, og et gebyr på 500 kr. betales, hvis anmodningen godkendes. Ikke at have kendt fristen tæller ikke som særlige omstændigheder.

Mønterne er en anden sag: alle danske mønter siden 1875 er gyldige, hvis de har en af de nuværende værdier (20, 10, 5, 2 og 1 krone og 50 øre), og gamle mønter kan stadig sættes ind på kontoen. En beskadiget seddel ombyttes gennem din egen bank, som kan give fuld værdi med det samme, hvis mere end halvdelen af sedlen er tilbage, og intet tyder på kriminalitet. Stærkt beskadigede mønter er ikke lovlige betalingsmidler og kan ikke ombyttes. Mere om mønter og sedler.

Hæve kontanter

De fleste får kontanter fra en hæveautomat, men der er langt færre af dem end før: Danmarks Statistik opgør et fald fra 67 til 34 pengeautomater pr. 100.000 indbyggere fra 2004 til 2023. Har du en basal betalingskonto, skal banken give dig adgang til at hæve kontanter ved kassen og i pengeautomater, både inden for og uden for åbningstiden. Nogle banker deler automater i netværket KONTANTEN, og i en automat, der ikke er din banks, kan der komme et gebyr; se mere om at hæve hos en anden bank.

Hvor meget du kan hæve pr. gang eller pr. dag, fastsætter din bank for dit kort. Står beløbet ikke i dine kortvilkår, så spørg banken, før du skal bruge et større beløb.

Typiske misforståelser om kontanter

• 15.000 kr. er en grænse for privatpersoner. Nej, forbuddet gælder virksomheder, der tager imod pengene.
• 10.000 euro er det mest, man må rejse med. Nej, det er en grænse for, hvornår du skal angive pengene.
• Alle butikker skal altid tage kontanter. Nej, pligten gælder fra kl. 6 til 22 og har undtagelser, blandt andet nethandel og ubemandede automater.
• Banken skal afvise store kontantbeløb. Nej, kontanter er lovligt betalingsmiddel, men banken kan bede om en forklaring og dokumentation.
• Gamle mønter er ugyldige. Nej, mønter med de nuværende værdier gælder helt tilbage til 1875.
• 1000-kronesedler kan veksles i banken. Nej, ikke efter 31. maj 2026.

Alternativer til kontanter

Skal du betale en person eller en virksomhed et større beløb, er en overførsel fra din bankkonto ofte den enkleste løsning, og den efterlader et spor, som du selv kan bruge som dokumentation. Til en overførsel skal du bruge modtagerens kontonummer eller IBAN. Faste regninger kan du lægge på Betalingsservice-ordningen, så de trækkes automatisk, og i netbanken kan du se alle bevægelser på kontoen.