Hvor mange kontanter må man have på sig og derhjemme?

Hvor mange kontanter må man have på sig efter loven?

Hverken betalingsloven, hvidvaskloven, Toldstyrelsens vejledning eller Nationalbankens sider sætter et kronebeløb for, hvor mange sedler og mønter en privatperson må eje, opbevare eller bære rundt på inden for Danmarks grænser. Reglerne er tjekket den 21.10.2026. De nævner heller ikke udtrykkeligt, at der ikke er et. Det ærlige svar er derfor: reglerne handler om bestemte situationer, ikke om din pengekasse som sådan.

De situationer, hvor et beløb faktisk betyder noget, er tre. Krydser du grænsen med 10.000 euro eller mere, skal du angive pengene. Betaler du en virksomhed 15.000 kr. eller mere, må virksomheden ikke tage imod dem kontant. Og sætter du et stort beløb ind, kan dit pengeinstitut bede dig forklare, hvor det kommer fra. Den samlede oversigt over kontantreglerne står på siden om kontanter i Danmark.

Kontanter derhjemme: hvad du skal være opmærksom på

Har du en opsparing i skuffen, er det ikke ulovligt i sig selv. Men pengene kan miste værdi på andre måder end ved inflation. 1000-kronesedlen og alle sedler fra de ældre serier blev værdiløse den 31. maj 2026. Finder du en bunke af dem i dag, kan de hverken bruges i butikken eller indløses i en bank. Nationalbanken behandler kun anmodninger under helt særlige omstændigheder, og at man ikke kendte fristen, tæller ikke.

De sedler, der gælder nu, er 50, 100, 200 og 500 kr. fra 2009- og 2009A-serien. De er gyldige frem til lanceringen af en ny seddelserie i 2028. Mønter er mere robuste: alle danske mønter udstedt siden 1875 er gyldige, når de har en af de nuværende værdier. Læs mere om mønter og sedler, og hvad banken tager imod.

Det andet, der rammer kontanter derhjemme, er dokumentation. Når pengene engang skal ind på en konto, kan banken spørge, hvor de kommer fra. Finanstilsynet skriver, at en pensionist, hvis kontantopsparing passer med faste hævninger gennem årene, som udgangspunkt ikke skal afvises. Det forudsætter, at hævningerne kan ses. Gem derfor kontoudtog, gavebreve og slutsedler, så længe pengene ligger hjemme.

Hvor mange kontanter har danskerne liggende?

Danmarks Nationalbank undersøgte i en analyse fra 26. juni 2026, hvordan danskerne bruger og opbevarer kontanter. I 2025 blev kontanter brugt i 9 procent af betalingerne i den fysiske handel, og 64 procent af borgerne havde typisk kontanter på sig, mod 62 procent i 2023. Andelen med en kontantbeholdning på mere end 1.000 kr. var 41 procent i 2025; Nationalbanken gør opmærksom på, at tallet for tidligere år målte kontantopsparing og derfor ikke kan sammenlignes helt.

Nationalbanken anbefaler selv et lille kontantbeløb som betalingsberedskab, hvis den betalingsform, du plejer at bruge, holder op med at virke. Pejlemærket i bankens betalingsanbefalinger er 250 kr. pr. person i husstanden, og du må selv vurdere, om du har brug for mere. Mere end to ud af tre borgere med over 1.000 kr. i kontanter ser dem som et beredskab.

Kontanter i bilen og på rejsen

Kontanter i bilen har ingen særregel i betalingsloven, hvidvaskloven eller Toldstyrelsens vejledning. Kører du rundt i Danmark med penge i handskerummet, gælder de samme regler som for penge i lommen. Det ændrer sig, når bilen passerer grænsen. Toldstyrelsens regel gælder for alle, der rejser ind i eller ud af Danmark, uanset om det sker i bil, med tog, fly eller færge, og også når du blot rejser igennem.

Grænsen er 10.000 euro. Toldstyrelsen omregner selv til ca. 75.000 kr. Det gælder uanset valuta, så danske kroner, svenske kroner og dollar lægges sammen til én værdi. Med i opgørelsen er alt, hvad Toldstyrelsen kalder likvide midler: sedler og mønter, ihændehaverpapirer som checks og rejsechecks samt guld af en vis renhed, det vil sige mønter med mindst 90 procent guld og barrer eller klumper med mindst 99,5 procent.

Angivelsen er en pligt, ikke et forbud. Du må gerne rejse med kontanter for mere end 10.000 euro, når du angiver dem. Omvendt er et beløb under grænsen ikke en fribillet: Ved mistanke om en forbindelse til kriminalitet må Toldstyrelsen undersøge pengene og holde dem tilbage, også når beløbet ligger under grænsen.

To blanketter, én pligt

Toldstyrelsen har to blanketter. Blanket 12.027 bruges, når du rejser ind i Danmark fra et andet EU-land eller ud af Danmark til et andet EU-land. Blanket 14.029 bruges ved rejser ind i eller ud af EU. Den danske pligt gælder altså også, når du kører til Tyskland eller Sverige, og ikke kun ved EU's ydre grænse, som EU-forordning 2018/1672 dækker. Du kan udfylde blanketten på forhånd, men du skal stadig henvende dig ved et toldsted, når du passerer.

Regneeksempler: skal beløbet angives?

Tabellen under artiklen viser, hvordan reglen virker på fem rejser. Grænsen er Toldstyrelsens 10.000 euro, ca. 75.000 kr. Ligger beløbet tæt på grænsen, så husk, at kronebeløbet svarende til 10.000 euro følger kursen, og angiv hellere end at regne på marginalen. Den aktuelle kurs kan du finde i valutaomregneren.

Når de mange kontanter skal bruges

Den regel, der oftest overrasker, står i hvidvaskloven § 5. En butik eller håndværker, som ikke selv hører under hvidvaskloven, må ikke tage imod et kontant beløb, der når 15.000 kr. Har du sparet 40.000 kr. op i sedler til en ny sofa, kan møbelbutikken altså ikke tage imod dem som kontant betaling. Du må have pengene, men du kan ikke bruge dem til det køb. Løsningen er at sætte dem ind og betale med kort eller overførsel.

Handler du med en anden privatperson, gælder forbuddet ikke, fordi det binder virksomheder. Til gengæld kan den, der modtager pengene, få spørgsmål fra sin bank. Hvordan det fungerer, når du er den, der får pengene, står på siden om at modtage kontanter privat.

Én seddel er helt udelukket: 500-eurosedler må ikke bruges, udleveres, indleveres, veksles eller overdrages i Danmark. Har du sådanne sedler fra en rejse, kan du ikke veksle dem her i landet. Skal du skifte fremmed valuta til kroner, så læs om at veksle penge, og husk, at veksling af 500 euro eller mere kræver, at du legitimerer dig.

Når opsparingen skal ind på kontoen

Før eller siden ender de fleste kontanter på en konto. Hvidvaskloven § 25 pålægger banken at se nærmere på transaktioner, som er usædvanligt store for kunden eller bryder kundens sædvanlige mønster. Der er intet fast beløb, hvor spørgsmålene begynder. Det afhænger af, hvad der er normalt for netop dig. Hvordan du forbereder dig, og hvad banken typisk vil se, er gennemgået i artiklen om at sætte kontanter i banken.

Når pengene først er modtaget på en forbrugerkonto i kontoens valuta, skal de stå til rådighed med valørdato straks efter modtagelsen. Har du ikke en konto, har du som forbruger ret til en basal betalingskonto, og en almindelig bankkonto giver dig samme mulighed for at gemme pengene, betale og få et spor af dine transaktioner.

Faldgruber

• At tro, at 10.000 euro er et loft. Det er grænsen for angivelse. Mere er lovligt, når det angives.
• At glemme rejsechecks og guld. De tæller med i de 10.000 euro sammen med sedlerne.
• At blande de to grænser sammen. 15.000 kr. er et forbud for virksomheder, der modtager kontanter, ikke en grænse for, hvad du må have.
• At gemme gamle sedler. 1000-kronesedler og ældre serier har ingen værdi længere.
• At kassere dokumentationen. Uden kontoudtog eller gavebrev kan det være svært at forklare banken, hvor pengene kommer fra.
• At tage danske kroner med til udlandet. I de fleste lande kan du ikke få dem vekslet, og Nationalbanken fraråder derfor at tage danske sedler med på rejsen.

Alternativer til en stor kontantbeholdning

De fleste behov kan dækkes uden en stor pengekasse. Kort og overførsler fra netbanken efterlader et spor, og skal du bruge kontanter, kan du hæve dem i en hæveautomat tæt på købet. På rejser oplyser Forbrugerrådet Tænk, at betalingskort typisk er den måde at betale på, der koster mindst, og at du bør vælge den lokale valuta frem for danske kroner ved kassen. Kontanter er stadig et lovligt betalingsmiddel, og hvornår butikken skal tage imod dem, står i guiden om at betale med kontanter.