Bankordbog: ord om konti og filialer forklaret

Sådan er bankordbogen bygget op

Bankens ord er ofte juridiske ord, der har fået et hverdagsliv. Nogle har en præcis definition i en lov, andre kommer fra et regelsæt som Betalingsservice, og nogle bruges bare i bankernes egne tekster uden nogen officiel forklaring. I ordbogen skriver vi for hvert ord, hvor forklaringen kommer fra: en paragraf, en myndighed, et leksikon eller et regelsæt. Har et ord ingen officiel forklaring, skriver vi, hvad ordet dækker i praksis, og henviser til din aftale med banken.

Hvert opslag har samme opbygning: en kort definition, en længere forklaring, et regneeksempel i kroner, de ord der ligner, og de typiske forvekslinger. Opslagene er grupperet efter emne nedenfor, og listen over alle udgivne ord står alfabetisk i siden af opslagene.

Ord om banken og kontoen

Pengeinstitut er lovens fællesord for banker, sparekasser og andelskasser. Lov om finansiel virksomhed § 7 kræver tilladelse som pengeinstitut for at tage imod indlån fra offentligheden og låne ud for egen regning, og Finanstilsynet fører tilsyn. Det er det ord, du møder i lovteksterne, hvor du selv ville sige banken.

Filial er ifølge samme lov en afdeling, der retligt er en ikkeselvstændig del af instituttet. Det betyder, at dit lokale bankkontor ikke er et selskab for sig, men en del af banken. Ordet har betydning for klager og for indskydergarantien, som gælder pr. bank.

Kontohaver er et ord fra bankernes og leksikonnernes sprog, ikke fra lovene. Lovene definerer det ikke: betalingsloven taler om en bruger, og bekendtgørelsen om flytning af konti taler om indehavere af en betalingskonto. Lex bruger ordet, når den forklarer, at det er det kontoførende pengeinstitut, der tildeler den enkelte kontohaver sit IBAN-nummer, og Finans Danmark taler om en medkontohaver, når to deler en konto. Har I en fælleskonto, er I flere kontohavere, og det er kontoaftalen, der afgør, om I hver især kan hæve og betale fra kontoen.

Dispositionskonto er et ord, bankerne bruger, men som hverken betalingsloven eller lov om betalingskonti definerer. Lovene bruger i stedet betalingskonto: en konto oprettet i en eller flere forbrugeres, erhvervsdrivendes eller foreningers navne med henblik på at gennemføre betalingstransaktioner. Spørg din bank, hvad den konkret mener, når ordet står i en aftale, og få svaret på skrift, hvis det har betydning for dig.

To kontotyper har en lovbestemt betydning, som er værd at kende. En basal betalingskonto skal pengeinstitutter tilbyde forbrugere i danske kroner, og den skal give adgang til at indsætte og hæve kontanter, betale med kort, betale regninger med direkte debitering, fx Betalingsservice, og overføre penge. En basal indlånskonto er den enkleste konto efter god skik-reglerne. Forskellen er gennemgået på siden om basal betalingskonto, og kontoformerne generelt på siden om bankkonto.

Ord om betalinger

Betalingsaftale kommer fra reglerne for Betalingsservice. Det er din tilladelse til, at en kreditor trækker en regning fra din konto. Den forudsætter en tilslutningsaftale med din egen bank. Betalingsloven bruger i stedet ordene rammeaftale og direkte debitering. Sådan bruger du ordningen i praksis: se guiden til Betalingsservice.

Valørdag er den dato, banken regner renter fra. Ordet hedder også valørdato eller blot valør. EU's betalingsdirektiv definerer det, og betalingsloven § 115 bestemmer, hvor sent pengene, du modtager, må begynde at tælle, og hvor tidligt pengene, du sender, må holde op med det.

Entydig identifikationskode er lovens ord for det nummer, du skal angive for at ramme den rigtige konto, typisk reg.nr. og kontonummer eller en IBAN. Det er vigtigt, fordi en betaling, der gennemføres efter den kode, du har tastet, efter betalingsloven § 103 anses for korrekt gennemført. Arbejdsdag er i betalingsloven § 7 de dage, hvor bankerne bag en betaling har åbent i det omfang, betalingen kræver; weekender og helligdage tæller derfor typisk ikke med i fristerne.

Ord om valuta

Valuta er ifølge Lex en fællesbetegnelse for nationale pengeenheder. I banken betyder det oftest fremmed valuta. Valutakurs er prisen på en valuta i en anden; Danmarks Nationalbank angiver den som kroner pr. 100 enheder og kalder sine tal vejledende. Kurstillæg er den procentsats, banken lægger oveni, når den omregner, og som EU-reglerne kræver oplyst, før du betaler. Dagens referencekurser står på siden med valutakurser.

Andre bankord, du møder

Ordbogen vokser, og flere ord har allerede en forklaring på andre sider. De vigtigste:

• IBAN er efter EU's SEPA-forordning et internationalt nummer, der utvetydigt identificerer én betalingskonto i et medlemsland. Danske IBAN-numre har 18 tegn, fx Skattestyrelsens egen DK94 3000 0007540531. Se mere om IBAN-nummeret.
• BBAN er det nationale kontonummer, der kun bruges til betalinger inden for landet; samme konto identificeres med IBAN ved betalinger over grænsen.
• BIC, også kaldet SWIFT-kode, identificerer selve banken. Ved euro-betalinger i EU må banken ikke længere kræve, at du oplyser den.
• NemKonto er ifølge forbrug.dk den konto, hvor du modtager betalinger fra det offentlige, fx børnepenge, overførselsindkomst og penge tilbage i skat. Se mere om NemKonto.
• Anfordringskonto er ifølge forbrug.dk en konto, du kan hæve på, når det passer dig, fx en lønkonto eller budgetkonto.
• Gebyroplysningsdokument er den oversigt over gebyrer, banken skal give dig senest, når du indgår en aftale om en betalingskonto. Gebyropgørelsen er den årlige, gratis oversigt over de gebyrer, du faktisk har betalt.

Ord, der ofte bliver forvekslet

• Pengeinstitut og betalingsinstitut. Et betalingsinstitut håndterer betalinger, fx selskabet bag Betalingsservice, men tager ikke imod indlån som et pengeinstitut.
• Filial og selvstændigt institut. En filial er en del af banken; et institut med egen tilladelse er et selskab for sig, også når det ejes af en anden bank.
• Valørdato og bogføringsdato. Bogføringen er registreringen; valøren er rentedatoen.
• Referencekurs og bankens kurs. Nationalbankens kurs er vejledende; din bank handler til sin egen kurs med tillæg.
• IBAN og BIC. IBAN peger på din konto; BIC peger på banken. Til en euro-betaling i EU er IBAN nok.
• NemKonto og bankkonto. NemKonto er ikke en særlig kontotype, men den af dine konti, som det offentlige udbetaler til.
• Betalingsaftale og tilslutningsaftale. Den første indgås med kreditor, den anden med din bank.

Hvor forklaringerne kommer fra

Vi bruger fire slags kilder. Lovteksterne læser vi i den gældende udgave på retsinformation.dk: betalingsloven, lov om betalingskonti og lov om finansiel virksomhed. Myndighederne er Finanstilsynet, der fører tilsyn med bankerne, og Danmarks Nationalbank, der udsteder kronen og offentliggør referencekurserne. Til ord uden en lovdefinition bruger vi Lex eller forbrug.dk, og til ord fra Betalingsservice bruger vi ordningens egne regler. Hvert opslag har en kildeboks med de sider, vi har læst, og datoen for, hvornår de blev læst.

Eksempel: fem ord i én overførsel

Du betaler en regning på 2.400 kr. fra din konto en fredag eftermiddag efter bankens skæringstidspunkt. Kontoen står i dit navn, og din bank er et pengeinstitut. Du angiver modtagerens reg.nr. og kontonummer, altså den entydige identifikationskode. Ordren anses for modtaget den næste arbejdsdag, mandag, og din bank skal have beløbet frem til modtagerens bank senest ved udgangen af tirsdag. Modtagerens valørdag må ikke ligge senere end den arbejdsdag, pengene lander i modtagerens bank (§ 115). Lander beløbet tirsdag, må valøren altså ikke være senere end tirsdag, selv om du betalte om fredagen. Var regningen i euro, ville banken omregne til sin egen valutakurs med et kurstillæg, og tillægget skulle fremgå, før du godkendte.

Hele forløbet kan du se bagefter på dit kontoudtog, hvor banken efter betalingsloven § 77 blandt andet skal vise beløbet, gebyrer, en eventuel vekselkurs og valørdatoen.