Valutakurs: prisen på en valuta i en anden

Sådan læser du en kurs

En kurs er altid et forhold mellem to valutaer. I Danmark er den ene næsten altid kronen, så kursen fortæller, hvad du betaler i kroner for den fremmede valuta. Danmarks Nationalbank angiver sine kurser som prisen i danske kroner for 100 enheder af den udenlandske valuta. Det er den mest almindelige fejl at læse tallet som prisen for én enhed: står der en pris for 100, skal du dividere med 100 for at få prisen pr. stk.

Mange banker og apps viser kursen pr. 1 enhed i stedet. Ingen af dem er forkert, men du skal vide, hvilken notation du ser, før du regner. Vil du slippe for regnestykket, kan du bruge valutaomregneren, som henter Nationalbankens seneste tal.

Referencekurs: Nationalbankens dagskurs

Det, Nationalbanken offentliggør, er en referencekurs. Den fastsættes på en telekonference, som Den Europæiske Centralbank afholder kl. 14.10, og den bygger på kurserne i interbankmarkedet, hvor bankerne handler med hinanden. Tidspunktet blev flyttet fra kl. 14.15 til kl. 14.10 den 3. april 2023. Kurserne offentliggøres omkring kl. 16, når ECB har lagt sine eurokurser ud, og i Nationalbankens statistikbank først kl. 9 den følgende bankdag.

Der fastsættes ingen kurser på danske helligdage. Nationalbankens spørgsmål og svar nævner desuden dagen efter Kristi himmelfartsdag, 1. maj, grundlovsdag, 24. december og 31. december som dage uden kurser. Den daglige liste dækker de valutaer, ECB fastsætter kurser for, omregnet til kroner, og det omfatter alle officielle valutaer i de EU-lande, der ikke bruger euro. I Nationalbankens feed var der den 20. oktober 2026 30 koder, herunder euro og SDR, som er en beregnet enhed. Den russiske rubel er ikke med, fordi ECB har suspenderet sin offentliggørelse af den. Har du brug for ældre tal, ligger daglige kurser i statistikbankens serie DNVALD, og månedlige, kvartalsvise og årlige gennemsnit i DNVALM, DNVALQ og DNVALA.

Det vigtigste at vide om referencekursen er, at den er vejledende. Nationalbanken skriver, at kurserne ikke er til handelsformål: ingen bank handler med dig til præcis det tal. ECB skriver tilsvarende, at referencekurserne kun er til information. Brug den derfor som pejlemærke, når du vil se, hvor meget din bank lægger oveni.

Hvorfor din bank bruger en anden kurs

Når du veksler eller betaler med kort i udlandet, lægger banken et kurstillæg oveni. Forbrugerrådet Tænk skrev i maj 2025, at danske banker typisk har et tillæg på en til to procent. EU-forordning 2021/1230 kræver, at alle vekselgebyrer ved kortbetaling og hævning vises samlet som én procentsats over ECB's seneste eurokurs, og at du ser satsen inden betalingen. Sammenlign derfor tillægget i procent og ikke kun den kurs, banken viser.

Bliver du tilbudt at betale i danske kroner ved en udenlandsk kasse, kan kursen være op til 35 procent højere end normalt, ifølge Forbrugerrådet Tænk i juni 2026. Samme forordning pålægger den, der tilbyder kroner ved kassen, at gøre dig opmærksom på alternativet: at betale i landets egen valuta og få omregningen fra din bank. Mere om at veksle penge og dagens kurser på siden om valutakurser.

Kronen og euroen: en fast kurs med et bånd

Én kurs er særlig for Danmark. Kronen har været bundet siden 1982: de første år til D-marken, i dag til euroen. Rammen om aftalen hedder ERM II, hvor kronen har en centralkurs over for euroen og må svinge inden for et bånd på plus/minus 2,25 procent. Båndet er snævrere end standarden, fordi Danmark har en aftale med ECB. Det er grunden til, at kronens kurs over for euroen bevæger sig meget lidt; læs mere på siden om euro til danske kroner.

Typiske misforståelser

• Nationalbankens tal er den pris, jeg får. Nej, de er vejledende; banken lægger et tillæg på.
• Tallet er prisen for én enhed. Nationalbanken angiver pr. 100 enheder.
• Der kommer ikke en ny kurs hver dag. Kurserne fastsættes kun på bankdage. I weekenden og på helligdage gælder den seneste kurs fra en bankdag.
• Kronen må svinge 2,25 procent om dagen. Nej, båndet er omkring centralkursen, ikke en daglig grænse.
• Kortet er altid dyrere end kontanter. Forbrugerrådet Tænk skrev i juni 2026, at betalingskort typisk er den løsning, der koster mindst, når du betaler i udlandet.

Ordet valuta og andre bankord står i bankordbogen.