Kurstillæg: bankens pris for at veksle

Hvad er kurstillæg, og hvorfor findes det?

Forbrugerrådet Tænk beskriver det som bankernes betaling for at veksle pengene for dig i udlandet. Når du betaler med kort i en anden valuta, hæver kontanter i en udenlandsk automat eller veksler sedler, omregner banken beløbet til kroner. Den kurs, den bruger, er ikke Danmarks Nationalbanks referencekurs: Nationalbanken skriver selv, at dens kurser er vejledende og ikke til handel. Forskellen mellem referencen og den pris, du betaler, er bankens tillæg.

Ordet bruges i flere varianter. Tænk skriver både kurstillæg og valutatillæg om det samme. EU-forordning 2021/1230 kalder det i sin danske tekst et procentuelt avancetillæg, og den kursavance banken tjener, er netop forskellen mellem referencekursen og bankens egen kurs. Ved kontant veksling hos et vekselkontor taler man også om en valutaspread, altså afstanden mellem den kurs, stedet køber valuta til, og den kurs, det sælger til.

Hvor stort er tillægget?

Ifølge Tænks undersøgelse fra maj 2025 ligger tillægget hos danske banker typisk mellem en og to procent ved kortbetaling. Det er et typisk spænd, ikke en regel: tillægget varierer mellem banker og korttyper, og du finder dit eget i bankens prisliste. Tabellen viser, hvad spændet betyder i kroner.

Tjek samtidig prislisten for faste gebyrer pr. hævning i udlandet; de er noget andet end det procentvise tillæg og lægges oveni.

Hvad loven kræver, at du får at vide

Forordning 2021/1230 giver dig tre konkrete rettigheder. For det første skal kortudstederen og den, der tilbyder omregning ved kassen eller automaten, vise de samlede vekselgebyrer som et procentvist tillæg over ECB's seneste eurokurser, og du skal se tallet før betalingen. For det andet skal udstederen, når du bruger kortet i en anden EU-valuta end kontoens, sende dig en elektronisk besked med tillægget; beskeden kommer igen hver måned, mens du fortsat betaler i den valuta, og du kan sige nej tak til den. For det tredje skal du ved en overførsel med omregning i netbanken eller appen se et skøn over omregningsgebyrerne, totalen i din kontos valuta og cirka hvad modtageren ender med, inden du trykker godkend.

Forordningen siger også, at gebyrer for grænseoverskridende betalinger i euro skal svare til gebyrer for tilsvarende indenlandske betalinger, men den regel gælder udtrykkeligt ikke for vekselgebyrer. EU's portal Your Europe gentager, at du stadig kan skulle betale et vekselgebyr til din kortudsteder i et andet land, og at det skal oplyses, før du siger ja.

Kroner ved kassen: det dyreste tillæg

Bliver du i en udenlandsk butik eller automat spurgt, om du vil betale i danske kroner, er det ikke din bank, der omregner, men butikken eller automatens udbyder. Tænk skrev i juni 2026, at kursen så kan være op til 35 procent højere end normalt, og forbrug.dk skriver, at det er dyrere at betale i danske kroner end i lokal valuta. Vælg derfor den lokale valuta, også selvom det kan føles mere trygt at se beløbet i kroner på skærmen; det beløb, du ser, er netop det, der er regnet med den dårligere kurs. Har du mulighed for at veksle uden gebyr i din egen bank, kan det ifølge Tænk være en fordel.

Sådan holder du tillægget nede

• Find tillægget for dit kort i bankens prisliste, før du rejser.
• Betal i den lokale valuta, ikke i kroner.
• Saml kontanthævninger i få, større hævninger, hvis banken har et fast gebyr pr. hævning.
• Spørg, om din egen bank kan veksle uden gebyr.

Relaterede ord og guider

Tillægget giver kun mening i forhold til en valutakurs, og dagens referencekurser ser du på vores side med valutakurser. Vil du regne et beløb om uden tillæg, så brug valutaomregneren, og læg selv din banks procentsats oveni. Hvor og hvordan du veksler, står i guiden om at veksle penge, og flere ord finder du i bankordbogen.