Valutakurser i dag: Nationalbankens kurser, og hvad banken lægger oveni

Hvad er Nationalbankens valutakurser?

En valutakurs er prisen på én valuta målt i en anden. Danmarks Nationalbank offentliggør hver bankdag en kursliste, hvor prisen står i danske kroner for 100 enheder af den udenlandske valuta. Står der fx et tal ud for svenske kroner, er det altså, hvad 100 svenske kroner koster i danske kroner. I tabellen Dagens kurser her på siden viser vi kurserne pr. 1 enhed, når én enhed koster mindst en krone, og ellers pr. 100 enheder, så tallene er lette at læse.

Kurserne bygger på interbankmarkedet, altså det marked, hvor bankerne handler valuta med hinanden. Nationalbanken sætter kurser for de valutaer, som Den Europæiske Centralbank (ECB) sætter daglige kurser for, omregnet til kroner. Det omfatter alle de officielle valutaer i de EU-lande, der ikke har euroen. Nationalbankens kursliste har i dag ca. 30 koder, inklusive euro og IMF's særlige trækningsret, SDR, som er en beregnet størrelse og ikke en valuta, du kan veksle til.

Nationalbanken kalder selv kurserne vejledende og indikative. Kurserne er en fælles reference, som du kan holde din banks pris op imod.

Sådan fastsættes kurserne

Kurserne fastsættes på en telekonference, som ECB holder kl. 14.10. Tidspunktet blev flyttet fra kl. 14.15 den 3. april 2023. Nationalbanken offentliggør dem omkring kl. 16, så snart ECB har lagt sine eurokurser ud. I Nationalbankens statistikbank kommer de samme kurser først kl. 9 den følgende bankdag.

• Der kommer kun kurser på bankdage. På danske helligdage, dagen efter Kristi himmelfartsdag, 1. maj, grundlovsdag, 24. december og 31. december sætter Nationalbanken ingen kurser.
• Ser du på kurserne om formiddagen, er det altså gårsdagens kurser, du ser. Datoen står altid ved tallet, både i Dagens kurser og på hver valutaside.
• Den russiske rubel har ingen kurs, fordi ECB har suspenderet offentliggørelsen af den indtil videre.
• Vil du se ældre kurser, ligger de i Nationalbankens statistikbank. Daglige kurser hedder serien DNVALD, og månedlige, kvartalsvise og årlige gennemsnit ligger i DNVALM, DNVALQ og DNVALA.

ECB skriver om sine egne referencekurser, at de kun er til information, og at den kraftigt fraråder at bruge dem til transaktioner. Det er samme budskab som Nationalbankens: kurslisten fortæller dig, hvor markedet ligger, ikke hvad du selv betaler.

Hvorfor kronen næsten ikke bevæger sig over for euroen

Danmark har ført fastkurspolitik siden 1982, først over for den tyske D-mark og siden over for euroen. Den formelle ramme er det europæiske valutasamarbejde ERM II. Danmark har en aftale med ECB om et snævert udsvingsbånd på plus/minus 2,25 procent omkring en fast centralkurs. Derfor ligger eurokursen i praksis meget stabilt, mens kurserne på fx dollar, pund og svenske kroner kan svinge mere fra dag til dag.

Hvad det betyder, når du veksler kroner til euro, og hvor båndet ligger i kroner, gennemgår vi på siden om euro til kroner. Vil du kun se dagens tal og udviklingen de seneste 30 dage, så brug siden med eurokursen.

Hvad banken lægger oveni kursen

Nationalbanken svarer selv nej til, om du kan købe eller sælge valuta i din bank til dens kurser. Banken tager betaling for at omregne, og den betaling kaldes et kurstillæg eller valutatillæg. Forbrugerrådet Tænk skrev i maj 2025, at danske banker typisk har et valutatillæg på en til to procent, når du bruger dit kort i udlandet. Tillægget afhænger af din bank og dit kort.

Den dyreste fælde er at betale i danske kroner. Mange terminaler og automater i udlandet tilbyder at trække beløbet i kroner med det samme. Det hedder dynamisk valutaomregning, og ifølge Tænk kan kursen så være op til 35 procent højere end normalt. Forbrug.dk skriver det samme kort: det er dyrere at betale i danske kroner end i lokal valuta.

EU-reglerne giver dig ret til at se prisen, før du betaler. Efter forordning (EU) 2021/1230 artikel 4 skal kortudstederen og den, der tilbyder omregning ved kassen eller automaten, oplyse de samlede gebyrer som et procentvist tillæg over ECB's seneste eurokurser, før betalingen sættes i gang. Den, der tilbyder at regne om til kroner, skal samtidig fortælle dig, at du kan betale i den lokale valuta og lade din egen bank regne om. Hvornår det kan betale sig at veksle kontanter, og hvad du skal tjekke i din banks prisliste, står på siden om at veksle penge.

Sådan tjekker du, hvilken kurs du fik

Du kan selv regne ud, hvad en kortbetaling i udlandet kostede i tillæg. Det kræver kun to tal fra netbanken og Nationalbankens kurs fra samme dag.

1. Find betalingen i netbanken eller appen. Her står beløbet i den udenlandske valuta og det beløb i kroner, der er trukket fra din konto.
2. Del kronebeløbet med beløbet i udenlandsk valuta. Så har du den kurs, du reelt har betalt, pr. 1 enhed.
3. Find Nationalbankens kurs for samme dag på valutasiden, og del den med 100, hvis den står pr. 100 enheder.
4. Træk Nationalbankens kurs fra din kurs, og del forskellen med Nationalbankens kurs. Ganger du med 100, har du tillægget i procent.

Regnestykket bliver ikke helt præcist. Banken bruger sin egen kurs og ofte en kurs fra den dag, betalingen bliver bogført, ikke den dag du stod ved kassen. Men ligger resultatet langt over din banks oplyste tillæg, så spørg banken, hvilken kurs og dato den har brugt. Ser du et tillæg på flere procent, kan beløbet være omregnet til kroner ved kassen. Tjek kvitteringen: står beløbet i kroner, blev det omregnet i butikken eller automaten og ikke af din bank.

Samme metode virker, når du sammenligner to vekselkontorer: omregn begge priser til kroner pr. 1 enhed, og læg dem ved siden af Nationalbankens kurs. Den, der ligger tættest på, tager mindst for at veksle.

Regler og frister for valutakurser

Kurser valuta for valuta

Hver valuta har sin egen side med dagens kurs fra Nationalbanken, kursen de seneste 30 dage og det, du skal vide, før du rejser. Tabellen viser valutakoden efter ISO 4217, hvor mange decimaler valutaen bruges med, og om Nationalbanken sætter en daglig kurs.

Decimalerne er relevante, når du omregner: japanske yen og islandske kroner har ingen decimaler, så et beløb i de to valutaer står altid i hele enheder.

Valuta uden en kurs fra Nationalbanken

Ikke alle valutaer er på kurslisten. Nationalbanken sætter kun kurser for de valutaer, ECB har en daglig kurs for, og derfor er der fx ingen kurs for emiratiske dirham, egyptiske pund eller vietnamesiske dong. På de sider viser vi ingen kurs i stedet for at regne en selv ud, for et tal, vi har konstrueret, ville ikke være Nationalbankens.

Bulgarien er et særtilfælde. Landet kom med i euroområdet den 1. januar 2026, og fra 1. februar 2026 har euroen været det eneste lovlige betalingsmiddel. Rejser du til Bulgarien, er det derfor eurokursen, du skal se på. Hvad du gør med gamle lev, står på siden om bulgarsk valuta.

Typiske fejl, der gør valuta dyr

• At sige ja til danske kroner ved kassen. Det er den omregning, der ifølge Tænk kan give en op til 35 procent højere kurs.
• At sammenligne med en forkert enhed. Nationalbanken angiver pr. 100 enheder, mens en veksler ofte viser pr. 1 enhed. Regn om, før du sammenligner.
• At tro, at kursen fra i morges er dagens. Kurserne kommer omkring kl. 16, så om formiddagen er det forrige bankdags kurs.
• At tage danske kontanter med. Danske kontanter kan ikke veksles i de fleste lande, og Nationalbanken anbefaler at lade dem blive hjemme.
• At overse beskeden fra banken. Bruger du kortet i en anden EU-valuta, får du en besked med tillægget. Læs den, før du bruger kortet igen.

Alternativer: omregner, overførsel eller veksling

Skal du bare vide, hvad et beløb svarer til i kroner, så brug valutaomregneren. Den regner med Nationalbankens seneste kurs og viser datoen, men husk, at din bank lægger sit tillæg oveni.

Skal du sende penge til udlandet, gør du det typisk i din netbank. Er der omregning involveret, skal banken efter artikel 5 i forordning 2021/1230 vise dig de anslåede gebyrer, det samlede beløb i din kontos valuta og det anslåede beløb, som modtageren får, før du godkender. Sammenlign det med Nationalbankens kurs, så kan du se, hvad overførslen reelt koster.

Skal du have kontanter med på rejsen, så tjek din egen banks pris for at veksle. Tænk skriver, at det kan være en fordel at veksle i din egen bank, hvis den ikke tager gebyr, og at du ellers bør sammenligne med vekselkontorer.

Når du får penge fra udlandet

Valutakurser betyder også noget, når pengene går den anden vej, fx løn, en pension eller et salg til en køber i et andet land. Afsenderen skal bruge dit IBAN, og ved betalinger i euro inden for EU må banken ikke kræve, at afsenderen også oplyser BIC-koden. Kommer beløbet i euro eller en anden valuta ind på en konto i kroner, regner din bank det om til sin egen kurs, og forskellen til Nationalbankens kurs er også her bankens betaling.

For grænseoverskridende betalinger i euro gælder en særlig regel i forordning 2021/1230: gebyret må ikke være højere end for en tilsvarende indenlandsk betaling i landets egen valuta. Reglen omfatter dog ikke vekselgebyrer, så selve omregningen fra euro til kroner kan stadig koste. Kender du beløbet i forvejen, kan du bruge kursen fra Nationalbanken til at se, hvad der burde lande på kontoen, og spørge banken, hvis der mangler mere end tillægget.

Store kontantbeløb over grænsen

Rejser du ind i eller ud af Danmark med kontanter eller andre likvide midler for 10.000 euro eller mere, skal du angive dem til Toldstyrelsen, uanset valuta. Det gælder også rejser til og fra andre EU-lande, og du skal henvende dig ved et toldsted, selv om du har udfyldt blanketten på forhånd. EU-reglen i forordning 2018/1672 stiller det samme krav, når du rejser ind i eller ud af EU.