Eurokursen: fastkurspolitikken forklaret

Hvad er fastkurspolitik?

Fastkurspolitik betyder, at Danmark holder kronens værdi stabil over for en anden valuta. Nationalbanken oplyser, at politikken går tilbage til 1982. Dengang var ankeret den tyske D-mark; i dag er det euroen, og rammen er det europæiske valutasamarbejde, ERM II. Danmark deltager med en centralkurs på 746,038 kr. pr. 100 euro, og på grund af den høje grad af økonomisk konvergens har Danmark en aftale med ECB om et snævrere udsvingsbånd på plus/minus 2,25 procent.

I praksis er det Nationalbanken, der sørger for, at kronen holder sig i båndet. For dig som borger betyder det, at prisen på euro i kroner er forudsigelig, og at en ferie i euroområdet koster næsten det samme i kroner fra år til år, målt på valutaen alene. Det er også grunden til, at grafen ved siden af panelet næsten ligner en vandret streg sammenlignet med graferne for dollar og pund.

ERM2 og båndet: hvor langt må kronen bevæge sig?

ERM II, ofte skrevet ERM2, fastlægger en centralkurs og et bånd omkring den. Med plus/minus 2,25 procent ligger grænserne ifølge Nationalbanken ved 762,824 og 729,252 kr. pr. 100 euro. Tabellen under teksten viser de tre tal side om side. Bemærk, at båndet ikke er en grænse for, hvor meget kursen må ændre sig på én dag. Det er det samlede spillerum omkring centralkursen. En kurs, der ligger tæt på centralkursen, er altså helt i tråd med politikken, også hvis den ændrer sig en smule fra dag til dag.

Centralkursen og båndet er politiske rammer, ikke dagens kurs. Den aktuelle referencekurs står i panelet øverst, og den er det tal, du skal bruge, hvis du vil regne et konkret beløb om. For selve omregningen kan du bruge panelets felter eller valutaomregneren.

Hvornår kommer dagens eurokurs?

Nationalbanken fastsætter dagens kurser ved en telekonference, som ECB holder kl. 14.10 på bankdage. Tidspunktet blev flyttet fra kl. 14.15 til kl. 14.10 fra 3. april 2023. Kurserne offentliggøres omkring kl. 16, når ECB har lagt sine euro-kurser ud. På danske helligdage fastsætter Nationalbanken ingen kurser, og det samme gælder ifølge Nationalbankens spørgsmål og svar blandt andet 1. maj, grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag. Panelet viser derfor altid den seneste kurs med dato.

Kursen er en vejledende valutakurs. Nationalbanken skriver, at den bygger på kurser i interbankmarkedet og ikke er til handelsformål. ECB skriver tilsvarende om sine egne referencekurser, at de kun offentliggøres til orientering, og at det frarådes at bruge dem til transaktioner.

Sådan finder du gamle eurokurser

Skal du bruge en eurokurs fra en bestemt dag, en måned eller et år, er Nationalbankens statistikbank stedet. Den daglige serie hedder DNVALD, og serierne DNVALM, DNVALQ og DNVALA indeholder månedlige, kvartalsvise og årlige gennemsnit og ultimokurser. Nye kurser bliver først tilgængelige i statistikbanken kl. 9 den følgende bankdag, så til dagens kurs er det panelet eller Nationalbankens hjemmeside, der gælder.

Statistikbanken viser det samme som grafen her, bare over længere tid: små udsving omkring centralkursen. Til sammenligning kan du se, hvordan en flydende valuta opfører sig, på siden om dollarkursen og hvad der flytter den.

Sådan hænger eurokursen sammen med alle andre kurser

Eurokursen er ikke bare én kurs blandt mange i Nationalbankens liste. Den er fundamentet for de andre. ECB offentliggør hver bankdag referencekurser for 29 valutaer over for euroen, og den danske krone er en af dem. Nationalbanken fastsætter kurser for de valutaer, som ECB fastsætter daglige kurser for, omregnet til kroner. Det betyder, at Nationalbankens kurs for for eksempel svenske kroner eller japanske yen bygger på ECB's kurs mellem den pågældende valuta og euro, og på forholdet mellem euro og kroner.

Fordi kronen ligger fast over for euroen, er det i praksis valutaens forhold til euroen, der afgør, hvad den koster i kroner. Når dollaren stiger over for euroen, stiger den også over for kronen.

Danmark og euroen: forbeholdet

Danmark er med i EU, men bruger ikke euro. Ifølge ECB er Danmark det eneste EU-land med et egentligt forbehold: de øvrige medlemmer uden euro ventes at gå over til euroen, når de lever op til konvergenskriterierne, mens Danmark kan blive ved med at have sin egen valuta. Sedlerne og mønterne i kroner udstedes fortsat af Nationalbanken, som også står bag kurslisten på denne side. Danmark har altså valgt at beholde kronen og i stedet binde den til euroen gennem ERM II. Resultatet er en valuta, der i praksis følger euroen tæt, men stadig er dansk, med egne sedler og mønter fra Nationalbanken.

Det betyder fastkurspolitikken for din økonomi

For en almindelig husholdning betyder fastkurspolitikken først og fremmest, at euro er en forudsigelig valuta. Har du et lån, en løn eller en pension i euro, eller køber du ofte varer i euro, er risikoen for store kursudsving lille, så længe politikken og båndet ligger fast. Det er en anden situation end med dollar, pund eller svenske kroner, hvor kursen kan flytte sig meget mere.

Det betyder ikke, at det er gratis at bruge euro. Din bank tager stadig et tillæg for at omregne, når du betaler med kort, hæver eller overfører i euro. Forbrugerrådet Tænk har opgjort det typiske tillæg på kort hos danske banker til en til to procent. Kursen er stabil, men prisen for at veksle er der stadig. Mere om de konkrete omkostninger står på siden om euro til kroner, og du kan følge dine egne betalinger i netbanken.

Tre misforståelser om eurokursen

• Nationalbankens kurs er ikke den kurs, du får. Den er vejledende. Banken eller vekselkontoret lægger et tillæg eller en avance på.
• Kursen er pr. 100 euro. Nationalbanken opgiver altid prisen for 100 enheder. Centralkursen på 746,038 kr. pr. 100 euro svarer til 7,46038 kr. pr. euro, som Nationalbanken selv skriver det.
• Der kommer ikke en ny kurs hver dag. Kurserne fastsættes kun på bankdage. Lørdag, søndag og på helligdage viser panelet den seneste kurs fra en bankdag, med dens dato.