Datakilder og metode

Her beskriver vi, hvor oplysningerne på bank-i-danmark.dk kommer fra, hvor ofte de opdateres, og hvordan vi tjekker dem. Siden har to slags indhold: valutakurser, som hentes automatisk, og tekster om regler, som redaktionen skriver ud fra primære kilder.

Valutakurserne: Danmarks Nationalbank

Alle valutakurser på siden kommer fra Danmarks Nationalbanks offentlige kursliste, som Nationalbanken stiller til rådighed som et datafeed. Nationalbanken fastsætter kurserne på en telekonference, som Den Europæiske Centralbank holder kl. 14.10 på bankdage, og offentliggør dem omkring kl. 16. Kurserne er angivet som prisen i danske kroner for 100 enheder af den udenlandske valuta.

• Hentning: vores server henter kurslisten på hverdage kl. 16.30 og igen kl. 18.15 dansk tid. Den anden hentning fanger dage, hvor kurserne kommer sent.
• Dato: hver kurs vises sammen med den dato, den gælder for, fx i Dagens kurser, på valutasiderne og under resultatet i omregneren.
• Forældede kurser: er den seneste kurs for en valuta mere end to bankdage gammel, viser vi den ikke. I stedet står der en kort besked om, at kursen ikke er opdateret.
• Valutaer uden kurs: Nationalbanken har kun kurser for de valutaer, ECB fastsætter daglige kurser for. For andre valutaer, fx emiratiske dirham, viser vi ingen kurs og regner ikke en ud selv.
• Visning: koster én enhed mindst en krone, viser vi kursen pr. 1 enhed med fire decimaler. Ellers viser vi den pr. 100 enheder, som Nationalbanken gør.

Vi skriver aldrig dagens kurs eller en anden markedskurs ind i en tekst. Markedskurserne kommer fra Danmarks Nationalbanks daglige referencekurser i panelerne og har deres dato ved. Faste kurstal, der er fastlagt ved lov eller aftale, citerer vi med kilde: ERM II-centralkursen for kronen over for euroen og båndets grænser, som Nationalbanken offentliggør, og den faste omregningskurs mellem bulgarske lev og euro, som ECB oplyser. Når en myndighed selv omregner et eurobeløb til kroner, fx Toldstyrelsens grænse på 10.000 euro, gengiver vi myndighedens egen afrunding og skriver, hvem den kommer fra. Kurven over de seneste 30 dage på valutasiderne er tegnet ud fra de samme daglige kurser.

Reglerne: primære kilder med dato

Teksterne om konti, NemKonto, betalinger, kontanter og valuta bygger på primære kilder:

• Lovtekster og bekendtgørelser på retsinformation.dk, fx lov om betalinger, lov om betalingskonti og basale erhvervskonti og lov om nemkonto.
• EU-forordninger i den danske udgave, fx om gebyrer for grænseoverskridende betalinger og om kontrol med likvide midler.
• Myndighedernes egne sider: Finanstilsynet, Danmarks Nationalbank, Digitaliseringsstyrelsen og nemkonto.dk, Toldstyrelsen, Skattestyrelsen og borger.dk.
• Forbrugerombudsmandens forbrug.dk og Det finansielle ankenævn.
• Undersøgelser fra Forbrugerrådet Tænk, når en myndighed ikke selv har et tal, fx det typiske kurstillæg på kortbetalinger. Vi skriver altid, at tallet kommer fra Tænk, og hvornår det er opgjort.

Hver oplysning er læst i kilden, og vi noterer, hvilken dag vi læste den. Er en lov blevet ændret, henviser vi til den gældende udgave. Kan vi ikke finde en offentlig kilde til en oplysning, skriver vi den ikke, også selv om den er almindeligt kendt. Kilderne står nederst på hver side.

Regneeksempler

Når vi regner et eksempel, fx hvad et kurstillæg på 1,5 % koster på et køb til 1.000 kr., viser vi regnestykket, så du kan følge det. Procenter og beløb i eksemplerne er valgt for at gøre regnestykket let at læse. De viser ikke en bestemt banks pris, og vi bruger aldrig en opfundet valutakurs i et eksempel.

Filialer og hæveautomater

Bysiderne viser filialer og hæveautomater fra bankernes egne filialsøgninger. Vi læser de samme oplysninger, som bankens egen side viser dig, automatisk én gang om måneden: adresse, om stedet er en filial eller en automat, de åbningstider, banken oplyser, og de serviceoplysninger, banken selv angiver, fx om der er kontanter i afdelingen, eller om man kan indsætte penge i automaten. Vi skriver aldrig en adresse eller en åbningstid ind i hånden.

Ved hver linje står datoen for, hvornår banken sidst viste stedet i sin filialsøgning, og linjen linker til bankens egen side. Har en bank ikke vist et sted i 45 dage, skjuler vi det, så en lukket filial ikke bliver stående. En by får først sin egen side, når listen har mindst tre steder. Kortet viser placeringen, som banken selv oplyser den. Vi bruger ikke kortdata fra andre.

Ikke alle bankers filialsøgning kan læses automatisk. Under listen på hver byside står det, hvilke banker der er med, og hvilke der mangler. Finder du en fejl, eller er et sted lukket, så skriv til os, så retter vi det.

Ordbogen

Ordene i bankordbogen forklares så vidt muligt med lovens egen definition, fx står definitionen af en filial i lov om finansiel virksomhed. Har et ord ingen definition i loven, bruger vi den forklaring, en myndighed giver, og skriver hvilken.

Ingen rangering

Vi vurderer, sammenligner og rangerer ikke banker. Når en bank eller en virksomhed nævnes, er det fordi den er en del af en ordning, fx hvem der driver et netværk af hæveautomater, og ikke en anbefaling. Ingen bank har betalt for at blive nævnt.

Sådan får du en fejl rettet

Finder du en fejl, fx en frist, der er ændret, et forkert navn eller en kurs, der ser forkert ud, så skriv via kontaktsiden eller til [email protected]. Skriv gerne, hvilken side det gælder, og hvor du har den rigtige oplysning fra. Vi tjekker oplysningen i den primære kilde, retter siden og opdaterer datoen. Handler det om en kurs, sammenligner vi med Nationalbankens egen offentliggørelse for samme dato.