NemKonto: hvad den er, hvordan du opretter eller skifter den

Hvad er en NemKonto, og hvorfor har du den?

Loven definerer kontoen som en konto i et kontoførende institut, som modtageren har anvist som den konto, offentlige udbetalere kan sætte penge ind på (lov om nemkonto § 1, nr. 1). Digitaliseringsstyrelsen siger det mere jævnt: det er en helt almindelig bankkonto, som du bruger i forvejen, og du vælger selv, hvilken af dine konti det skal være. Vil du have definitionen forklaret fra bunden, så læs vores gennemgang af, hvad en NemKonto egentlig er.

Pointen er praktisk. Kommunen, Skattestyrelsen, Udbetaling Danmark og andre offentlige udbetalere skal ikke kende dit kontonummer. De slår op i nemkontosystemet og overfører pengene dertil. Forbrugerombudsmandens ordliste på forbrug.dk nævner børnepenge, overførselsindkomst og tilbagebetaling af skat som typiske eksempler på penge, der lander her.

Du er som kontohaver fortsat ejer af pengene på kontoen på helt normal vis. Udbetalerne kan kun overføre penge ind. De kan ikke hæve, ikke se dine kontobevægelser og har ikke direkte adgang til at se dit kontonummer. Kontoen kan derfor være din daglige konto til løn og regninger, en opsparingskonto eller en anden konto, du har i dit pengeinstitut.

Sådan virker ordningen fra udbetaler til konto

Når en offentlig myndighed skal betale dig, sker det til den konto, der står registreret ud for dit CPR-nummer. Myndigheden behøver ikke at spørge dig hver gang, og du behøver ikke at give hver myndighed dit kontonummer. Det er derfor, ordningen har sit navn: én registrering dækker alle offentlige udbetalinger til dig.

Der findes en undtagelse. En enkelt ydelse, fx børnepenge, kan gå til en anden konto end den faste, for eksempel en fælles budgetkonto. Det kaldes en ydelsesspecifik konto, og den kan du ikke selv oprette. Kun en sagsbehandler hos den offentlige udbetaler kan sætte den op, så du skal kontakte den myndighed, der udbetaler ydelsen.

Private udbetalere, typisk en arbejdsgiver, kan også finde din konto gennem en privat kontoformidler. Du kan til enhver tid meddele en privat udbetaler, at pengene ikke skal gå til din NemKonto, og den ret kan du ikke give afkald på (§ 17, stk. 3). En ung med fritidsjob kan altså godt få løn ind på kontoen, hvis den unge og arbejdsgiveren har aftalt det.

Hvornår kommer pengene fra en bestemt ydelse? Det afhænger af den enkelte udbetaler og dens udbetalingsdatoer, ikke af selve kontoregistreringen, så datoerne skal du finde hos den myndighed, der betaler.

NemKonto-reglerne, du skal kende

Reglerne står i lov om nemkonto, lov nr. 696 af 20. juni 2025, som trådte i kraft 1. juli 2025, og i bekendtgørelse nr. 788 af 20. juni 2025. Den nye lov ophævede de tidligere regler i lov om offentlige betalinger, så ældre vejledninger, der henviser dertil, er forældede på dette punkt.

• Hvem skal have en: En privatperson med CPR-nummer, som ikke er registreret som udrejst, skal så vidt muligt og senest ved den første udbetaling fra en offentlig udbetaler anvise en konto (§ 2, stk. 1). nemkonto.dk formulerer det bredere: alle borgere i Danmark skal have en.
• Kun én: En privatperson kan kun anvise én konto som sin NemKonto (§ 2, stk. 3).
• Udrejste: Står du som udrejst i CPR, er du ikke forpligtet, men du må gerne have en.
• Udlændinge i Danmark: Er du udlænding bosat i Danmark med et CPR-nummer, skal du som udgangspunkt have en. Der er en engelsk vejledning til nyankomne.
• Hvis du ingen har: Den offentlige udbetaler skal sikre, at du får pengene på anden måde, men du bærer selv risikoen for forsinkelse, som skyldes, at du ikke har anvist en konto (§§ 13-14).

Det er altså ikke strafbart at mangle en konto, men det kan koste tid, når der skal betales penge ud. Banken har ingen særlig rolle ud over at føre kontoen og eventuelt indberette den for dig.

Opret NemKonto: via banken eller selvbetjeningen

Bekendtgørelsens § 4 giver to veje. Du kan bede dit pengeinstitut om at indberette den ønskede konto, hvis instituttet er tilsluttet ordningen, eller du kan selv indberette kontoen i selvbetjeningen på nemkonto.dk med MitID. Kommunen, NemKonto Support eller en offentlig udbetaler kan også hjælpe dig. Det er gratis at anvise en konto.

Forskellen mellem vejene er tiden. Indberetter banken kontoen, er den registreret som aktiv senest 2 bankdage efter indberetningen. Bruger du selvbetjeningen, sender systemet et fysisk aktiveringsbrev med en kode, som du skal bruge, før kontoen bliver aktiv. Brevet kommer oftest inden for 10-14 hverdage, koden gælder i 60 dage, og den sendes aldrig med e-mail eller Digital Post, men til din adresse i CPR eller din kontaktadresse. Derfor skriver nemkonto.dk selv, at det er hurtigst at få banken til at anvise kontoen.

Har du slet ikke en konto, skal du først vælge et pengeinstitut og få oprettet en. Alle forbrugere med lovligt ophold i EU har ret til en basal betalingskonto med de grundlæggende funktioner, medmindre det ville stride mod hvidvaskloven. Du kan også vælge din ægtefælles konto som din NemKonto. Til selvbetjeningen skal du have et CPR-nummer, og banken skal bruge det af hensyn til hvidvaskreglerne, som du kan læse om under CPR-nummer i banken. Den fulde trin-for-trin-vejledning står på siden om at oprette din konto første gang.

En udenlandsk konto kan også bruges. Loven tillader konti i danske og EU/EØS-pengeinstitutter, betalings- og e-pengeinstitutter, færøske og grønlandske banker og kreditinstitutter i tredjelande. Du anviser den under fanen Udenlandsk NemKonto i selvbetjeningen med MitID, eller uden MitID med en blanket, hvor underskriften er bekræftet af en notar, en advokat eller to vitterlighedsvidner. Også her kommer aktiveringen med et brev.

Skift NemKonto, og hvornår ændringen virker

Du kan skifte på tre måder: i selvbetjeningen med MitID, i de fleste danske netbanker eller ved at bede din bank gøre det for dig, hvis det er en dansk bank. Skifter du hele bankforholdet, skal den nye bank efter bekendtgørelsen om flytning af betalingskonti også flytte kontoregistreringen, i det omfang dit samtykke til flytningen dækker det. Tjek alligevel selv bagefter i selvbetjeningen, at den nye konto står der, før du lukker den gamle. Så er du sikker på, at næste offentlige udbetaling ikke ender på en konto, der er under afvikling.

Det afgørende tidspunkt er ikke den dag, du beder om ændringen. Lovens § 6 siger, at en anvisning, ændring eller sletning har virkning senest for udbetalinger, der er til rådighed på femte bankdag efter, at kontoen er registreret som aktiv eller ophørt. For udenlandske konti kan det tage længere tid. Lad derfor den gamle konto være åben, indtil du har set en udbetaling lande på den nye. Detaljerne står i guiden til at skifte til en anden konto.

Eksemplet viser loven som et loft. Ofte går det hurtigere, men en udbetaling, der allerede er sat i gang, kan stadig gå til den gamle konto i dagene efter skiftet.

Hvordan ser du, hvilken konto der er registreret?

Log på selvbetjeningen med MitID. På forsiden står under overskriften Din NemKonto, hvilken af dine konti der er valgt. En udenlandsk konto finder du under menupunktet Udenlandsk NemKonto. Her kan du også se tidligere ændringer og hvilke private udbetalere, der har fået oplyst din konto. Ser du en ændring, du ikke selv har lavet, så ret registreringen med det samme og anmeld forholdet til politiet. Uden en politianmeldelse kan du ikke søge erstatning, hvis en udbetaling går tabt. Mere om det på siden om at tjekke din nuværende konto.

Skal du oplyse kontoen til en udenlandsk betaler, bruger du dit IBAN og BIC i stedet for registreringsnummer og det danske kontonummer. Selve registreringen hos det offentlige ændrer intet ved numrene; den er en markering på en konto, du allerede har.

Børn, unge og virksomheder

Børn under 18 år skal have en konto registreret, hvis de modtager offentlige penge, men de får ikke en automatisk. Fra 15 år kan den unge selv anvise en i selvbetjeningen med eget MitID. Under 15 år er det kun værgen, typisk forælderen, der kan oprette, ændre eller slette den. En forælders konto kan bruges som barnets, og den samme konto kan godt være både forælderens og barnets. Skal et barn have en udenlandsk konto, kræves blanketten og dokumentation for værgemålet, som højst må være en måned gammel. Ved fælles forældremyndighed skriver alle værger under, medmindre der bruges fuldmagt. Se reglerne for børn og unge og om selve kontoen på siden om børnekonti.

Virksomheder med CVR-nummer eller SE-nummer skal ligeledes anvise en konto senest ved første offentlige udbetaling (§ 3). Der er én pr. juridisk enhed, men underliggende P- eller SE-numre kan få hver sin. Anmodningen til banken skal komme fra den eller de tegningsberettigede, og de fleste pengeinstitutter kræver, at virksomheden først opretter en erhvervskonto. Læs videre om kontoen for virksomheder.

Ventekontoen og penge, der ikke kom frem

Tidligere blev penge til borgere uden registreret konto sat på en ventekonto. Siden 1. juli 2025 kan offentlige udbetalere ikke længere overføre til ventekontoen, bortset fra Skatteforvaltningen. Beløb, der er overført fra den dato, forældes 3 år efter overførslen, giver ikke rente og tilfalder derefter staten.

Står der penge fra før 30. juni 2025, er der ingen rente fra 1. juli 2025. Har du ikke gjort krav på dem og anvist en konto senest 30. juni 2028, kan de gå til staten 1. juli 2028, efter at eventuel gæld til det offentlige er dækket. nemkonto.dk oplyste pr. 27. november 2025, at manuelle udbetalinger fra ventekontoen kan vente op til 20 uger, før behandlingen begynder, og at sager om anvisning har 8-10 ugers sagsbehandlingstid.

Gik en udbetaling tabt på grund af en fejl eller en uautoriseret ændring af din konto, kan du søge om erstatning efter lovens §§ 26-28. Betingelserne er, at du har anmeldt svindel til politiet, at du søger senest 13 måneder efter udbetalingen, og at du ikke har handlet groft uagtsomt.

Dødsfald og konti med flere ejere

Når en person dør, slettes vedkommendes registrering og eventuelle ydelsesspecifikke konti senest 3 år efter, at dødsfaldet er registreret i CPR. Står der penge på ventekontoen til et dødsbo, samarbejder Digitaliseringsstyrelsen med skifteretterne for overførsler frem til 1. juli 2025; ellers sender arvingerne eller bobestyreren en særlig blanket for dødsbo med ID. Ligger boet i udlandet, skal de også vedlægge det udenlandske sidestykke til en skifteretsattest. Mere om spærring og skifteretsattest står på siden om en afdøds bankkonto.

Bruger to voksne den samme konto, fx en ægtefælles konto, er det tilladt. Er kontoen en fælles konto med to ejere, så vær opmærksom på, at banker har forskellig praksis for at spærre fælleskonti ved dødsfald. Det kan være en grund til at have din egen konto registreret.

Hvad koster det, og hvem kan hjælpe dig?

Det koster ikke noget at anvise en konto. Life in Denmark, den officielle portal for nyankomne under borger.dk, skriver direkte, at det er gratis at vælge en konto som din NemKonto. Eventuelle udgifter knytter sig til selve bankkontoen, og dem finder du i bankens gebyroplysningsdokument, ikke hos det offentlige.

Kan du ikke selv bruge selvbetjeningen, er der tre steder at henvende sig. Dit pengeinstitut kan indberette kontoen, hvis det er tilsluttet ordningen. Kommunens borgerservice kan hjælpe, og det samme kan NemKonto Support og den offentlige udbetaler, du venter penge fra. Det står i bekendtgørelsens § 4, stk. 2, og er relevant for dig, der ikke har MitID, eller som hjælper en ældre forælder.

Hjælper du en anden person, så husk, at registreringen altid skal gælde en konto, personen har adgang til. Vælger en voksen at bruge en ægtefælles konto, lander pengene på en konto, som ægtefællen også råder over. Det er lovligt og ofte praktisk, men overvej, om du har brug for din egen konto, hvis jeres økonomi skal holdes adskilt.

Almindelige fejl

• At bede banken om at åbne en NemKonto. Banken kan ikke åbne en særlig konto af den type; den kan kun indberette en eksisterende konto.
• At lukke den gamle konto for tidligt. Ændringen virker ikke fra den dag, du beder om den, og en udbetaling, der allerede er sat i gang, kan stadig gå til den gamle konto.
• At vente på en e-mail med koden. Aktiveringskoden kommer kun med posten, og den udløber efter 60 dage.
• At tro, at et barn under 15 selv kan registrere sig. Det kan kun værgen.
• At regne med ventekontoen. Den modtager ikke længere offentlige udbetalinger, bortset fra Skatteforvaltningen.
• At give kontooplysninger til en, der ringer. Ændringer foretages af dig selv med MitID eller af din bank. Ved svindel skal du anmelde det til politiet for at kunne søge erstatning.

Alternativer, hvis du ikke har eller ikke vil bruge en almindelig konto

Har du ingen bankkonto, er den basale betalingskonto vejen ind: pengeinstituttet skal åbne den eller give afslag senest 10 arbejdsdage efter en fuldstændig ansøgning. Vil du holde én ydelse adskilt, fx for lettere at kunne vise, at pengene er beskyttet mod kreditorers udlæg, er den ydelsesspecifikke konto alternativet, men den oprettes kun af udbyderen af ydelsen. Bor du i udlandet eller er flyttet, kan en udenlandsk konto registreres, og er du udrejst, er du ikke forpligtet til at have en konto registreret. Uanset vej er det samme princip: registreringen er en etiket på en konto, ikke et produkt.

Et konkret eksempel: Ali er lige flyttet til Danmark, har fået CPR-nummer og venter sin første offentlige udbetaling. Han har endnu ingen dansk konto, men har en konto i sit hjemland i EU. Han kan enten registrere den udenlandske konto med blanket eller MitID og vente på aktiveringsbrevet, eller åbne en dansk konto og lade banken indberette den. Den sidste vej er den hurtigste, fordi der ikke skal sendes et brev. Vælger han den udenlandske konto, skal hans adresse i CPR være korrekt, så brevet med aktiveringskoden når frem, før koden udløber. Begge veje er lovlige, og valget afhænger af, hvor han vil have sin daglige økonomi.