IBAN-nummer: hvad det er, og hvor du finder dit

Hvad er IBAN?

IBAN står for International Bank Account Number. EU's SEPA-forordning (260/2012) definerer det som et internationalt nummer, der utvetydigt identificerer en individuel betalingskonto i en medlemsstat, og hvis bestanddele er fastsat af den internationale standardiseringsorganisation ISO.

I Danmark har du i forvejen et nationalt kontonummer, som består af registreringsnummer og kontonummer. EU kalder den slags nationale numre for BBAN: et nummer, der kun bruges ved indenlandske betalinger, mens den samme konto identificeres med IBAN, når pengene krydser en grænse. IBAN er altså ikke en ny konto, men en anden måde at skrive adressen på den konto, du allerede har.

Betalingsloven bruger et bredere ord: den entydige identifikationskode. Det er den kombination af bogstaver, tal eller symboler, som banken beder dig angive for at pege på en anden brugers konto eller på din egen. Herhjemme er det reg.nr. og kontonummer, ved betalinger over grænsen er det IBAN.

Sådan er et dansk IBAN bygget

Eksemplet nedenfor bygger på to rigtige, offentlige numre, så du kan se opbygningen på et nummer, der faktisk bruges: Skattestyrelsen oplyser to IBAN til betaling af skat fra udlandet. Det ene er til restskat og B-skat, det andet til frivillig indbetaling. Begge har 18 tegn.

Skats andet nummer, DK5502164069075312, har samme længde og samme opbygning. Begge numre består den kontrol med modulus 97, som ISO-standarden for IBAN bruger: resten bliver 1, sådan som den skal. Kontrolcifrene er der for at fange tastefejl, men de fanger ikke et gyldigt nummer, der bare tilhører en anden.

Læg mærke til forbeholdet: at de fire første cifre efter kontrolcifrene er registreringsnummeret, og de sidste ti er kontonummeret, er den måde, markedet læser et dansk IBAN på. Derfor bør du altid hente dit IBAN fra banken i stedet for at bygge det selv ud fra dit reg.nr. og dit kontonummer.

Hvor finder du dit IBAN nummer?

Banken viser IBAN sammen med kontooplysningerne. Log på din netbank eller mobilbank, vælg kontoen og se under detaljer eller kontooplysninger. Står det ikke der, så se på et kontoudtog fra banken, eller spørg banken direkte.

IBAN hører til kontoen, ikke til dig. Har du tre konti, har du tre IBAN. Er det din løn eller en udbetaling fra udlandet, så tjek, at du giver IBAN for den konto, pengene faktisk skal ind på. Du skal ikke oplyse dit CPR-nummer for at modtage en betaling: den, der betaler, har brug for kontoens IBAN og dit navn, ikke for dit CPR-nummer, som banken bruger til at kende dig.

Vi beder dig aldrig om at skrive dit eget IBAN på denne side, og du skal være varsom med at sende det til nogen, du ikke kender. Et IBAN alene giver ikke adgang til at trække penge fra kontoen, men det kan bruges i svindelhistorier, der skal få dig til at tro, at en betaling er på vej.

IBAN og BIC: hvornår skal du bruge hvad?

BIC, ofte kaldet SWIFT-kode, identificerer banken, ikke kontoen. SEPA-forordningen definerer den som en forretningsidentifikationskode, der utvetydigt identificerer en udbyder af betalingstjenester. Skattestyrelsen opgiver BIC-koden DABADKKK sammen med sine IBAN, så betalere uden for euro-systemet kan finde frem til den rigtige bank.

Ved overførsler og direkte debiteringer i euro inden for EU må banken ikke længere kræve, at du oplyser BIC: fra 1. februar 2014 for indenlandske og fra 1. februar 2016 for grænseoverskridende betalinger. Ved SEPA-betalinger i euro skal kontoen angives med IBAN.

Reglen gælder betalinger i euro. Den siger intet om betalinger i danske kroner eller til lande uden for EU og EØS, og der kan banken stadig bede om BIC. Læs mere om SWIFT-koden og hvornår den skal bruges.

Når pengene skal til eller fra udlandet

Skal en betaling omregnes fra en valuta til en anden, gælder EU-forordning 2021/1230: ved onlineoverførsler fra netbank eller app skal banken vise de anslåede gebyrer for valutaomregningen, det samlede beløb i din kontos valuta og det beløb, modtageren forventes at få, før du godkender.

Den kurs, banken bruger, er bankens egen. Nationalbankens daglige valutakurser er vejledende referencekurser og ikke kurser, du kan handle til. Forskellen er bankens kurstillæg, som du kan læse om på siden om at veksle penge og betale i udlandet.

Straksoverførsler i euro er på vej i lande uden euro. Forordning 2024/886 kræver, at banker i medlemsstater uden euro, som Danmark, senest 9. januar 2027 kan modtage straksoverførsler i euro og senest 9. juli 2027 kan sende dem. Fra 9. januar 2027 må et gebyr for en straksoverførsel i euro heller ikke være højere end for en almindelig overførsel af samme type. Et forbehold: den danske udgave af artiklen indeholder en formulering, der ser ud til at være en trykfejl, så hold øje med, hvad din bank melder ud.

Er du ny i Danmark, forklarer vi kontooplysningerne på engelsk under your Danish bank account.

Hvad sker der, hvis du skriver et forkert IBAN?

Betalingsloven § 103, stk. 1 er klar: en betalingsordre, der gennemføres i overensstemmelse med den entydige identifikationskode i ordren, betragtes som korrekt gennemført. Taster du et forkert, men gyldigt IBAN, er udgangspunktet derfor, at banken har gjort sit, og at risikoen ligger hos dig som betaler.

EU har vedtaget en ny tjeneste, verifikation af betalingsmodtager, hvor banken skal sammenholde modtagerens navn med IBAN, lige efter at du har tastet oplysningerne og inden du godkender en kreditoverførsel. Den danske tekst om fristerne for lande uden euro er uklar, så vi oplyser ikke en dansk startdato. Indtil din bank viser et navnetjek, er det din egen kontrol, der tæller.

Opdager du fejlen, så kontakt banken med det samme. Banken kan forsøge at få pengene tilbage, men loven giver dig ikke et krav på det, når betalingen gik til det nummer, du selv angav.

Hvem skal have hvilke oplysninger?

Det er sjældent, at alle tal skal bruges på én gang. Brug denne oversigt, når nogen beder om dine kontooplysninger:

• En dansk arbejdsgiver eller en ven i Danmark skal normalt bruge registreringsnummer og kontonummer. Det er den nationale adresse, som danske betalinger bygger på.
• En arbejdsgiver, lejer eller køber i et euroland skal bruge dit IBAN og dit navn. Sender de i euro inden for EU, kan deres bank ikke kræve BIC.
• En betaler uden for EU, for eksempel i Storbritannien, USA eller Asien, skal ofte både have IBAN og bankens BIC, og nogle gange bankens navn og adresse. Spørg din bank, hvilke oplysninger den anbefaler.
• Det offentlige skal ikke have kontonummeret fra dig hver gang. Udbetalinger går til den konto, du har anvist som NemKonto.

Får du penge i en anden valuta end kroner, omregner din bank beløbet til sin egen kurs, medmindre du har en konto i den valuta. Bed afsenderen om at betale i den valuta, der koster dig mindst, og se bankens prisliste for indgående betalinger fra udlandet, før du giver nummeret videre.

Typiske fejl med IBAN

• At blande IBAN og BIC sammen. IBAN peger på kontoen, BIC på banken. Et IBAN har landekode og kontrolcifre og hører til én konto.
• At skrive mellemrummene forkert. Mellemrum er kun for læsbarhedens skyld. Skats IBAN kan skrives både som DK94 3000 0007540531 og i ét stræk.
• At bygge nummeret selv. Kontrolcifrene skal regnes rigtigt, og et nummer, du har gættet dig frem til, kan ende hos en anden.
• At give den forkerte kontos IBAN. Hver konto har sit eget nummer.
• At tro, at BIC altid er nødvendig. Ikke ved eurobetalinger i EU, men ofte uden for EU.
• At dele kontooplysninger med ukendte. Et IBAN giver ikke adgang til kontoen, men kan bruges i svindel med falske betalinger.

IBAN, NemKonto og dine andre kontonumre

Udbetalinger fra det offentlige går til din NemKonto. Loven om NemKonto tillader, at også en konto i et udenlandsk pengeinstitut bliver anvist, når den har en dansk eller internationalt anerkendt kontoidentifikation, og her er IBAN netop den internationale. Læs mere om NemKonto og hvordan du anviser den.

Har kontoen flere ejere, har den stadig kun ét IBAN, uanset hvem af kontohaverne der giver nummeret videre. Skal du åbne en ny konto, så læs først om kontotyper og oprettelse.