Må man hæve penge på afdødes konto? Hvad banken gør, og hvad du må

Hvad sker der med afdødes bankkonto?

Når banken får besked om dødsfaldet, bliver afdødes bankkonto normalt spærret. Finans Danmark skriver, at bankerne efter dødsboskifteloven har ret til at spærre afdødes konti, indtil der ligger en beslutning fra skifteretten. Samtidig bortfalder fuldmagter, og aftaler i Betalingsservice stopper.

Baggrunden er dødsboskifteloven § 8, stk. 1. Indtil skifteretten har truffet beslutning om, hvordan boet skal behandles, skal enhver, der har afdødes aktiver i sin besiddelse, opbevare dem betryggende. Banken har pengene og skal derfor passe på dem. Det gælder også, selv om du var nær familie og plejede at hjælpe med økonomien.

Afdøde var kontohaver, og pengene tilhører nu dødsboet. Det er boet, ikke de efterladte enkeltvis, der har krav på dem.

For de pårørende betyder det, at de første uger handler om overblik og ikke om at flytte penge. Find ud af, hvilke banker afdøde var kunde i, hvilke regninger der skal betales snart, og hvem der skal kontakte skifteretten. Lægger du penge ud til begravelse eller andre udgifter, så gem alle bilag. Udlægget kan senere gøres op over for boet, når det er klart, hvem der skal behandle det, og hvordan.

Bankkonto ved dødsfald: hvad med fuldmagter og fælleskonti?

En fuldmagt til afdødes konto bortfalder ved dødsfaldet, ifølge Finans Danmark. Har du haft adgang til netbank eller kort som fuldmagtshaver, må du ikke længere bruge den adgang til at hæve, overføre eller betale.

Fælleskonti er anderledes, fordi den efterlevende også er ejer. Ifølge Finans Danmark gør bankerne det ikke ens: nogle spærrer også en fælles konto, når den ene ejer dør, andre gør ikke. Den efterlevende skal have besked fra banken om, at penge, der sendes til den fælles konto, stadig lander dér. Er du i tvivl, så spørg banken, om du som efterlevende ejer kan bruge kontoen, og hvad der sker med afdødes del af indeståendet. Mere om konti med flere ejere i guiden om fælles konti.

Hvem får adgang til afdødes konto?

Adgang til afdødes konto får den eller de personer, som skifteretten udleverer boet til. Dødsboskifteloven § 42 siger, at skifteretten straks udsteder en skifteretsattest, når boet er udleveret til en bobestyrer, og attesten skal indeholde afdødes personnummer. Med attesten kan banken se, hvem der har ret til at disponere over boets penge.

Er boet lille, kan skifteretten give et boudlæg. For dødsfald i 2026 er grænsen 55.000 kr. efter BEK nr. 1417 af 24. november 2025. Overstiger boets aktiver efter rimelige begravelsesudgifter og visse andre poster ikke det beløb, udleveres de uden en fuld bobehandling. Den, der modtager boudlægget, hæfter ikke for afdødes gæld, men skal af boets midler betale begravelsen og udgifterne til boets behandling.

Kan banken betale begravelsen fra kontoen?

Dødsboskifteloven fastlægger, at aktiverne skal opbevares sikkert, men har ingen særlig regel om bankens betalinger, før der er en skifteretsattest. Svaret afhænger derfor af banken. Spørg banken direkte, hvad den kan betale i mellemtiden, og hvilken dokumentation den kræver, før den gør det.

Det, loven siger om begravelsen, handler om rækkefølgen. I et insolvent bo betales rimelige begravelsesudgifter før anden gæld (§ 71), og ved boudlæg skal modtageren betale begravelsen af boets midler (§ 19, stk. 2). Gem regningen og kvitteringer, hvis du lægger ud.

NemKonto og penge fra det offentlige

Afdødes NemKonto og eventuelle ydelsesspecifikke konti slettes i NemKonto-systemet senest 3 år efter, at dødsfaldet er registreret i CPR (bekendtgørelse om nemkonto § 11). Står der penge til afdøde på den gamle ventekonto fra før 1. juli 2025, samarbejder Digitaliseringsstyrelsen med skifteretterne om udbetalingen. Ellers kan arvingerne eller bobestyreren sende en NemKonto-blanket for dødsbo med legitimation. Penge, der stod på ventekontoen til og med 30. juni 2025, forrenter ikke længere, og lov om nemkonto § 31 siger, at de kan tilfalde staten den 1. juli 2028, hvis ingen har gjort krav på dem og anvist en konto senest 30. juni 2028. Har afdøde haft penge til gode hos det offentlige, er det derfor værd at undersøge i god tid. Mere i guiden om NemKonto.

Spørgsmål, du kan stille banken

Banken kan ikke rådgive dig om arv og bobehandling, men den kan fortælle, hvad den har gjort med afdødes konti, og hvad den skal bruge. Skriv spørgsmålene ned, før du ringer eller møder op:

• Hvilke konti, kort og aftaler havde afdøde, og hvilke er nu spærret?
• Hvilke faste betalinger er stoppet, og hvilke indbetalinger venter på kontoen?
• Hvilke dokumenter kræver banken, før den, boet udleveres til, kan disponere?
• Kan banken give en saldo pr. dødsdagen og et kontoudtog til brug for boopgørelsen?
• Havde afdøde lån, kort med gæld eller depoter i banken?

Saldoen pr. dødsdagen er nyttig, uanset hvordan boet skal behandles. Den viser, hvad boet ejede, og gør det lettere at vurdere, om boet kan være så lille, at et boudlæg er muligt.

Når afdøde havde konto eller bo i udlandet

Har afdøde tilgodehavender fra det offentlige på den gamle ventekonto, og skal pengene udbetales til et dødsbo i udlandet, skal arvingerne ifølge nemkonto.dk ud over NemKonto-blanketten for dødsbo bruge den udenlandske pendant til en skifteretsattest. Konti i udenlandske banker følger de regler, der gælder i det land, så spørg den udenlandske bank, hvad den kræver.

Faldgruber

• Brug af afdødes kort eller netbank. Fuldmagten er bortfaldet. Pengene tilhører boet, og andre arvinger eller kreditorer kan have krav på dem.
• Faste betalinger, der stopper. Betalingsservice stopper ved dødsfaldet. Husleje, forsikringer og abonnementer skal betales på anden måde eller opsiges.
• Ventetid. Er afdødes konto også NemKonto for en efterlevende, så anvis en ny NemKonto, så offentlige udbetalinger ikke rammer en spærret konto. Se sådan ændrer du NemKonto.
• Gæld. Arv ikke en konto i minus uden at kende boets samlede gæld. Ved boudlæg hæfter modtageren ikke for gælden.

Når boet er gjort op

Når arven skal udbetales, skal hver arving have en konto at modtage den på. Overvej, hvad kontoen koster, og hvordan du undgår unødvendige gebyrer, se guiden om gebyrer i hverdagen. Er du uenig med banken om, hvordan den har håndteret afdødes konto, kan du klage over banken. Et overblik over kontotyper finder du på siden om bankkonti.