Betalingsaftale: en fast trækning fra din konto

Hvad er en betalingsaftale i Betalingsservice?

Ordet kommer fra reglerne for Betalingsservice, som du kan bruge til at betale regninger i kroner til de kreditorer, der er med i ordningen. De generelle regler for debitorer, der gælder fra 1. april 2026, beskriver betalingsaftalen som din aftale med kreditor om, at kreditor via Betalingsservice kan starte betalinger fra din konto. I daglig tale kaldes den ofte en PBS-aftale efter det gamle navn på systemet.

Det er altså kreditor, fx elselskabet eller forsikringen, der trækker, og din tilladelse er selve aftalen. Den bruges typisk til faste regninger, og en fast betalingsaftale betyder, at du ikke skal godkende hver enkelt betaling igen. Betalingsservice kan også bruges til enkeltstående betalinger.

To lag: din bank og din kreditor

Før du kan få en aftale med en kreditor, skal du have en tilslutningsaftale med dit eget pengeinstitut. Det er forudsætningen for at bruge Betalingsservice overhovedet, og banken har efter reglerne ikke pligt til at give dig den, medmindre loven kræver det. Derefter opretter du en aftale for hver kreditor.

Hvilken konto du har, betyder noget her. Finanstilsynet skriver, at du med en basal betalingskonto skal kunne foretage direkte debiteringer via Betalingsservice. Med en basal indlånskonto har du derimod ikke krav på Betalingsservice, netbank eller kreditkort. Har du kun den type konto og får afslag på en tilslutningsaftale, er det derfor værd at spørge banken om en basal betalingskonto i stedet.

Oprettelsen kan ske gennem kreditor, gennem din bank eller gennem Mastercard Payment Services, som driver systemet og har tilladelse som betalingsinstitut under Finanstilsynets tilsyn. Kreditor kan sende dig en anmodning om oprettelse og vil i så fald bede om dit mobil- eller cpr-nummer. Digital tilmelding kræver, at du bekræfter din identitet, fx med MitID. Indtil aftalen kan ses i din oversigt eller netbank, skal du betale kreditor på anden måde. Trinene står i guiden om at tilmelde dig Betalingsservice.

Hvad siger betalingsloven?

Ordet betalingsaftale står ikke i betalingsloven. Loven bruger ordene rammeaftale og direkte debitering, og det er de regler, der ligger under. Betalingsloven § 101 giver ret til at få pengene tilbage for betalinger, som modtageren har sat i gang, når du ikke har godkendt det præcise beløb, og det oversteg, hvad du med rimelighed kunne forvente. Anmodningen skal være banken i hænde senest 8 uger efter trækket (§ 102). § 111, stk. 3, giver dig ret til at tilbagekalde en direkte debitering senest ved slutningen af arbejdsdagen før den aftalte dato.

Tre frister, du skal kende

• Den 7. i måneden kl. 16: indtil da kan du uden begrundelse afvise en kommende betaling eller få en gennemført betaling i samme måned tilbageført. Afvisningen omfatter hele beløbet, mens kommende betalinger løber videre som normalt.
• 8 uger: efter den 7. kan du få pengene tilbage, hvis du ikke godkendte det præcise beløb, og beløbet oversteg, hvad du kunne forvente.
• 13 måneder: for betalinger uden en gyldig aftale eller fejlbehæftede betalinger skal du gøre indsigelse hurtigst muligt og senest 13 måneder efter betalingsdagen.

Hvad står der på betalingsoversigten?

Du får besked om alle betalinger måneden før den måned, hvor de bliver trukket. Oversigten indeholder som minimum betalingsdatoen, den konto, der trækkes fra, og kreditors navn. Det er den oversigt, du skal bruge, hvis du vil nå fristen den 7. Kreditor kan vælge at tage et gebyr for at bruge Betalingsservice, og over for forbrugere bør det fremgå, hvor meget der går til kreditor, og hvor meget der går til Mastercard Payment Services. Hvad din egen bank tager, skal du spørge banken om.

Ophør og afvisning

Opsiger du en aftale, får det virkning senest for betalinger tre bankdage efter, at Mastercard Payment Services har modtaget opsigelsen. En aftale, der ikke har været brugt i 15 måneder, kan bortfalde. Banken kan desuden tilbageføre en betaling, hvis der ikke er dækning på kontoen på betalingsdagen, og betalingen er over 1.000 kr. Den betalingsaftale banken har registreret, kan du se i din netbank, og hver betaling fremgår af dit kontoudtog, som efter reglerne kan bruges som kvittering.

Uenighed med banken om Betalingsservice kan indbringes for Det finansielle ankenævn; uenighed om kreditors gebyr skal tages med kreditor. Se mere om hvordan Betalingsservice virker og andre ord i bankordbogen.