Betalingsservice: sådan virker det, og hvordan du styrer dine aftaler

Hvad er Betalingsservice?

Ordningen er en betalingstjeneste, som du som debitor kan bruge til at betale regninger i danske kroner til de kreditorer, der er tilsluttet systemet. Den er lavet til faste betalinger som husleje, forsikring, el og abonnementer, men en enkelt engangsbetaling kan også gå den vej. I daglig tale kaldes ordningen ofte PBS Betalingsservice eller bare PBS, og kreditors nummer i ordningen omtales tit som PBS-nummeret.

Udbyderen er Mastercard Payment Services Denmark A/S, CVR 40 69 58 69. Selskabet har tilladelse som betalingsinstitut med FT-nr. 22034 og er under Finanstilsynets tilsyn. Selve vilkårene står i de fælles regler for debitorer, som bankerne udleverer. Den udgave, vi har læst, gælder fra 1. april 2026.

Sådan hænger aftalerne sammen

Der er to lag. Først skal du have en tilslutningsaftale med dit pengeinstitut. Den giver dig adgang til ordningen. Banken er ikke forpligtet til at give dig en tilslutningsaftale, medmindre lovgivningen kræver det. Dernæst opretter du en betalingsaftale med hver kreditor. Reglerne beskriver den som en aftale mellem dig og kreditor om, at kreditor må bruge Betalingsservice til at sætte betalinger i gang fra din konto.

I betalingsloven hedder den slags betalinger direkte debitering. Lovens regler om tilbagebetaling og tilbagekaldelse gælder derfor ved siden af ordningens egne regler, og flere af fristerne nedenfor står begge steder.

En betalingsaftale kan oprettes på tre måder: via kreditor, via din bank eller via Mastercard Payment Services. Sender kreditor dig en anmodning om oprettelse, vil kreditor bede om dit mobilnummer eller CPR-nummer for at kunne sende den. Du godkender digitalt, fx med MitID, og du skal ikke godkende igen ved hver betaling. Indtil aftalen kan ses i din oversigt eller netbank, betaler du kreditor på anden vis. Hele fremgangsmåden står på siden om at tilmelde Betalingsservice.

Oversigten: hvad du får besked om, og hvornår

Du bliver adviseret om alle betalinger måneden inden den måned, hvor de bliver trukket. Betalingsoversigten indeholder mindst betalingsdatoen, den konto, der trækkes på, og hvilken kreditor betalingen går til. Det er dit vigtigste værktøj: oversigten er det tidspunkt, hvor du kan nå at reagere, før pengene forlader kontoen.

Når betalingen er gennemført, kan du bruge dit kontoudtog som dokumentation. Reglerne siger, at en kontoudskrift, hvor betalingen fremgår, er din kvittering for, at betalingen er gennemført, medmindre den senere bliver tilbageført.

Tre frister, der ikke må blandes sammen

Den mest udbredte misforståelse er, at man altid kan få pengene tilbage inden for 8 uger. Sådan er det ikke. Ordningen har tre forskellige frister med hver sine betingelser.

• Til den 7. kl. 16 uden begrundelse. Du kan senest den 7. i betalingsmåneden afvise en kommende betaling eller bede om at få en gennemført betaling i samme måned tilbageført. Det skal ske i din bank inden kl. 16 den dag. Det gælder kun hele beløbet, og de kommende træk bliver ikke berørt.
• Efter den 7. og op til 8 uger. Du kan få pengene tilbage, hvis du ikke har godkendt det præcise beløb, og beløbet oversteg, hvad du med rimelighed kunne forvente. Indsigelsen skal til banken hurtigst muligt og senest 8 uger efter betalingsdagen.
• Op til 13 måneder. Er der trukket en betaling uden en gyldig betalingsaftale, eller er den gennemført forkert, skal du gøre indsigelse snarest og senest 13 måneder efter betalingsdagen.

Bag 8-ugersfristen står betalingsloven §§ 101 og 102: anmodningen skal være hos udbyderen senest 8 uger efter debiteringen, og banken skal svare inden for 10 arbejdsdage. Den ubetingede ret til at få pengene tilbage inden for 8 uger gælder kun direkte debiteringer i euro efter SEPA-reglerne. Den gælder ikke de almindelige kronebetalinger i Betalingsservice, som du selv har godkendt.

Loven giver desuden ret til at tilbagekalde en betalingsordre ved direkte debitering senest ved udgangen af arbejdsdagen før den aftalte trækningsdato, jf. § 111, stk. 3. I praksis er ordningens frist den 7. kl. 16 den, du skal kende.

Regneeksempel: en regning til den 25. november

Forestil dig en forsikring på 1.250 kr., der skal trækkes den 25. november 2026. Datoerne nedenfor er regnet ud fra reglerne og er en illustration.

Udregningen af 8 uger: 25. november plus 56 dage er 20. januar. Er der ikke dækning på kontoen på betalingsdagen, kan banken tilbageføre betalingen, fordi beløbet overstiger 1.000 kr. En regning på 900 kr. kan ikke tilbageføres af netop den grund, men reglerne nævner andre tilfælde. Bankens anmodning skal nå Mastercard Payment Services inden for to bankdage.

Når kreditor hæver prisen

Prisstigninger er den situation, hvor fristerne oftest bliver afgørende. Har du godkendt en aftale om at betale en forsikring, godkender du ikke dermed et bestemt beløb for altid. Kreditor kan sende et nyt beløb ind, og det står så på oversigten måneden før.

Opdager du stigningen, før den 7. i betalingsmåneden er gået, er det enkelt: du afviser den betaling via banken inden kl. 16, og tager derefter snakken med kreditor. Det koster dig ikke en begrundelse, og aftalen fortsætter for de næste måneder, medmindre du også opsiger den.

Opdager du den senere, skal to betingelser være opfyldt for at få pengene tilbage: du har ikke godkendt det præcise beløb, og beløbet oversteg, hvad du med rimelighed kunne forvente ud fra tidligere betalinger og aftalens vilkår. Har kreditor varslet stigningen ordentligt, og står den på oversigten, vil det ofte være svært at sige, at beløbet var uventet. Derfor er det oversigten, der beskytter dig bedst.

Betalingsservice sammenlignet med andre måder at betale fast på

Det er ikke alle faste udgifter, der passer til automatiske træk. Tabellen viser forskellen på de tre almindelige måder, ud fra hvem der styrer betalingen.

Fordelen ved Betalingsservice er, at beløbet følger regningen, også når den ændrer sig, og at du får oversigten forud. Ulempen er netop den samme: du skal holde øje med, at beløbene er rigtige. Ved en fast overførsel er det dig, der bestemmer beløbet, men så skal du selv rette det, hver gang prisen ændrer sig.

Stop en aftale, eller lad den udløbe

Vil du helt af med en aftale, opsiger du den. Opsigelsen får virkning senest for betalinger, der ligger tre bankdage efter, at Mastercard Payment Services har modtaget den. Har du en regning lige om hjørnet, er det derfor sikrere også at afvise den konkrete betaling inden den 7. En aftale, som ikke har været brugt i 15 måneder, kan bortfalde af sig selv.

Husk, at det at stoppe trækket ikke stopper gælden. Kreditor kan stadig kræve pengene, og du må så betale på anden måde, fx med et indbetalingskort (girokort) eller en almindelig overførsel. Er du uenig i selve regningen, er det kreditor, du skal tage den med.

Et Betalingsservice login på en særskilt side er sjældent nødvendigt i hverdagen. Dine aftaler kan oprettes via banken, og når en aftale er oprettet, vises den i din oversigt eller i din netbank, hvor de fleste har overblikket. Bruger du telefonen, findes de samme oplysninger typisk i din mobilbank, som du logger på med MitID. Hvordan du kommer ind, står på siden om at logge på netbank med MitID.

Betalingsservice aftaler, når du skifter bank eller ved dødsfald

Skifter du bank, flytter den nye bank dine aftaler som en del af kontoskiftet, hvis du har givet samtykke til det. Finans Danmark oplyser, at en flytning af betalingsservices kan ske inden for syv bankdage. Mangler den nye bank oplysninger fra den gamle, har den gamle bank også syv bankdage til at svare. Hold øje med den første oversigt efter skiftet, så du kan se, at alle aftaler er kommet med til den nye bankkonto.

Dør en kontohaver, bliver afdødes konti som regel spærret, fuldmagter bortfalder, og Betalingsservice stopper. Det kan ifølge Finans Danmark også gælde fælleskonti, og bankernes praksis er forskellig. Efterlevende bør derfor tjekke, hvilke faste regninger der skal betales på anden vis, fx husleje og forsikringer.

Gebyrer og klager

Hvad Betalingsservice koster dig hos banken, står i bankens prisliste, og reglerne henviser dig til at spørge din bank. Kreditor kan vælge at opkræve et gebyr for at bruge ordningen. Over for forbrugere bør kreditor vise, hvor stor en del der er kreditors eget gebyr, og hvor stor en del der går til Mastercard Payment Services.

Er du uenig med din bank i en sag, der udspringer af din brug af Betalingsservice, kan du indbringe den for Det Finansielle Ankenævn. Du skal først have klaget til banken og fået afslag, et utilfredsstillende svar eller intet svar inden for fem uger. Klagegebyret er 300 kr. inkl. moms og betales tilbage, hvis du får helt eller delvist medhold. Uenighed om kreditors gebyr tager du med kreditor. Se hele fremgangsmåden under klage over din bank.

Typiske fejl med faste træk

• At tro, at 8-ugersreglen giver pengene tilbage for en regning, du selv har godkendt med det rigtige beløb.
• At opsige aftalen dagen før betalingsdagen og regne med, at trækket stopper.
• At springe oversigten over, så en forhøjet regning først opdages efter den 7.
• At lade en gammel aftale ligge på en konto, du vil lukke, så betalingen afvises uden at du ved det.
• At give mobil- eller CPR-nummer til en, der ikke er en kreditor, du kender. Kun en kreditor, du har et kundeforhold til, har grund til at bede om det.

Alternativer til Betalingsservice

Du er ikke forpligtet til at bruge ordningen. Andre veje er en fast overførsel, som du selv styrer i netbanken, eller at betale hver regning manuelt via girokort eller overførsel. Til betalinger i udlandet skal du bruge modtagerens IBAN-nummer og eventuelt bankens SWIFT-kode, for Betalingsservice dækker kun kroner til tilsluttede kreditorer. Foretrækker du at betale med kontanter, skal du typisk gøre det ved kreditors egen kasse, hvis kreditor har en.

Driver du virksomhed, sker opsætningen af faste træk og betalinger i en erhvervsnetbank, hvor flere medarbejdere kan have adgang med MitID Erhverv.